Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
232
Den augsburgfle Konfessions Apologi. Art. 13. (Konf. 27.^
styldt ved Troen som ovenfor er sagt. Dernceft er det for Christi Skyld
Liv stjenkes dem, som i Troen faa For
ladelse og ikke stille fine Fortjenester op mod Gnds Tom, ligesom ogsaa
Bern ard meget fyndigt siger: „Det er fremfor Alt t
du Me tan faa Syndernes Forladelse nden ved Guds Naade. Dernces ar
du aldeles mgen god Gjerning kan have, hvis han ikke ogsaa har givet dia
den. Endelig at du ikke kan fortjene det evige Liv ved nogen Wernwa
medmindre ogsaa den g ves dig uforskyldt." Det øvrige, som i famne
Memng folger herpaa, ave vi ovenfor anfsrt’). Og Bernhard ilfse
tilstdft. „Ingen bedrage sig selv, thi dersom han vil tcenke sig vel om vil
han uden Tvivl finde, at han ikke med ti Tusinde kan mode den som
kommer mod ham med tyve Tusiude." Men da vi heller ikke ved den
guddommelige Lovs gerninger fortjene Syndernes Forladelse eller det evige
Liv, men det er nsdvendigt at soge den i Christus forjettede Barmhjertighed
maa man meget mmdre tillcegge Mnnkelivets lagttagelser, som ere rent men
neskelige Overleveringer, den Wre, at de fortjene Syndernes Forladelse eller
det vige Lw. Saaledes begrave de ligefrem Evangeliet om Syndernes For
ladelse af Naade og om Tilegnelsen af den i Christus forjettede Barmhjertig
hed, de, som lcere at Munkelivet fortjener Syndernes Forladelse eller det
lagttagelser Istedetfor Chnstus dyrke de sine egne Hitter, sin egen Smnds
Men da ogsaa de trange til Barmhjertighed, handle de ugudeligt i at op
digte Overskud af Fortenester og scelge dem til Andre
V’ . °" bisse Ting, fordi det af det, som vi ovenfor
have sagt om Retfcerdiggjvrelsen, om Boden, om menneskelige Overleve
ringer, tilstrækkelig fremgaar, at Munkelsfter ikke ere den Betaling, for
hvilken Syndernes Forladelse og det evige Liv gives. Og da Christus
kalder Overleg de paa ingen Maade
evangelisk Fuldkommenhed.
12. Men vore Modstandere ville klogelig give sig Udseende as at have
. almindelige Forestilling om Fuldkommenheden. Te iae
at Munkelivet ikke i og for sig selv er Fuldkommenhed, men at det er en
Stand hvorved man erhverver sig Fuldkommenhed. Det er smnkt talt oa
vi erindre at denne Berigtigelse findes hos Gerson. Det er nemlig klart
at forstandige Mcend, der forarges ved hine umaadelige Lovtaler over Mun
kelivet, have da de ikke vovede at berove det helt og holdent Rosen for
Fuldkommenhed tilforet denne Berigtigelse, at den er en Stand, hvorved
man erhverver sig Fuldkommenhed. Antage vi dette, saa vil Munkelivet ikke
vcrre Fuldkommenhedens Stand mere, end Bondens eller Haandvcerkerens
Thi det er ogsaa Stillinger, hvorved man erhverver siq Fuldkom
menhed. Thi alle Mennesker bsr, Enhver i sit Kald, jage efter Fuldkom
menhed, det er, vokse i Gudsfrygt, i Tro, i Kærlighed til Ncesten oa des
lige aandelige Dyder. "
13 Der findes i Historien Eneboere, der have erklceret de forskjelliae
Levesæt for lige fuldkomne, som f. Ex. Antonius-) og Andre. Om An
tomus sindes der, at, da han bad om, at Gud vilde vise ham, hvor lanat
han ved dette sit Levescrt havde bragt det Fuldkommenheds blev der i
l) Se ovenf. S. 164.
") Ee ovenf. S. 117 Anm. 1.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
