Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
234
Den augsburgfle Konfessions Apologi, Art, 13, (Konf, 27.)
ledes at synde dobbelt, det er, for at bedrage Menneskene og besmykke sit
Bedrageri med Guds Navn.
16. Der anfsres ogsaa et andet Sted om Fuldkommenhed Matth.
19, „Vil du vaere fuldkommen, saa gak hen og scelg, hvad du har,
og g:v Fattige det og kom saa og folg mig!" Dette Sted har plaget
Mange, som indbildte sig, at det var Fuldkommenhed, at frasige sig Ejen
dom og Gods. Lad kun Filosoferne deromme som kastede
en stor Mcrngde Guld i Havet. Saadanne Exempler vedkomme ikke den
chnstelige Fuldkommenhed. Fordeling af Gods og Ejendom ere borgerlige
Indretninger, bifaldte i Guds Ord ved Budet ft Mos. 20, ,Du
stal ikke stjcele". At forlade sin Ejendom er Noget, som hverken befales
eller tttraades i Skriften. Thi den evangeliske Fattigdom er ikke at forlade
stn Ejendom, men ikke at vcrre gjerrig, ikke at stole paa Rigdom, ligesom
David var sattig paa den rigeste Kongethrone. Da altsaa det, at man for
lader sin Ejendom, er en blot og bar menneskelig Overlevering, saa er det
ogsaa en unyttig Gudsdyrkelse. Og umaadelige ere hine Lovtaler i Extra-
som siger, at Frasigelse af al Ejendom for Guds Skyld er for
tjenstlig og hellig og Vej til Fuldkommenhed. Og det er saare farligt,
med saa overdreven Ros at ophoje en Ting, som staar i Strid med den
borgerlige Orden. Men Christus kalder det jo her Fuldkommenhed? Nej,
de gjsre Vold paa Teksten, idet de anfsre den i lemlcestet Skikkelse. Fuld
kommenheden bestaar i det, som Christus tilfojer: „ Folg mig! " Et Exempel
paa Lydighed er her fremstillet i Kaldet. Og eftersom Kaldsgjerningerne
ere forskjellige, er dette ikke Alles Kald, men gjcelder egentlig kun den
Person, med hvem Christus der taler, ligesom Davids Kald til at vcerc
Konge, Abrahams til at ofre sin Ssn ikke stal efterlignes af os. Kaldet
er personligt, ligesom selve Gjerningerne veksle til forskjellige Tider og for
forskjellige Personer; men Lydighedsexemvlet gjcrlder for Alle. Fuldkom
menhed vilde hin Yngling have naaet, hvis han havde troet og adlydt
dette Kald. Sallledes er det Fuldkommenhed for os, at Enhver iscer i sand
Tro adlyder sit Kald.
17. For det Tredje. I Munkelofterne loves Kyskhed. Men vi have
ovenfor angaaende Presternes Wgtestab sagt, at Naturens Ret ikke kan op
haves hos Menneskene ved Lofter eller Love. Og da ikke Alle have Afhol
denheds Gave, saa er der Mange, med hvis Afholdenhed det paa Grund af
deres Skrsbelighed staar saare bedroveligt til. Men ikke kan noget Lsfte
eller nogen Lov tilintetgjore den Hellig-Aands Befaling Kor. 7, 27^:
„For Skjorlevnets Skyld have Hver sin egen Hustru!" Derfor er dette
Loste ikke tilladt med Hensyn til dem, som ikke have Afholdenheds Gave,
men paa Grund af sin Skrsbelighed blive besmittede. Om hele dette Punkt
er der talt tilstrækkelig ovenfor, og det er i Sandhed forunderligt, at vore
Modstandere, stjsnt Farer og Forargelser ligge klart for Oznene, dog for
svare sine Overleveringer mod Guds udtrykkelige Befaling. Og ikke lade de
sig bevcege ved Christi Rost, naar han han straffer Farisæerne, fordi de havde
lavet Overleveringer mod Guds Befaling.
18. For det Fjerde. De, som leve i Klostrene, ere loste fra sine
Lofter ved saadanne ugudelige Dyrkelser, som Messens Vanhelligelse, naar
den for Vindings Skyld bliver holdt for Dsde. Paa samme Maade
>) En greeft Filosof i det 4de Aarhundrede fsr Christus, en Discipel af Sokrates.
2) D. e, en Del af den romerske Kirkes Lovbog (S. 67 Anm. 4).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
