Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
235
Den augsburgfle Konfessions Apologi. Art, 13. (Konf. 27.)
forholder det sig med Helgendyrkelsen, hvori der stikker en dobbelt Synd.
thi sor det Fsrste blive Helgenerne satte i Christi Sted og gjorte til Gjen
stand for en ugudelig Dyrkelse, ligesom hine Prcedikebrsdre have opdigtet
den salige lomfrues Rosenkrans, hvilket er en blot og bar Plapren, ligesaa
wabelig som ugudelig, idet den ncerer den forfængeligste Tillid, og derncest
blive disse Ugudeligheder alene svede for Vindings Skyld. Fremdeles bliver
Evangeliet om Syndernes Forladelse af Naade for Christi Skyld, om
Troens Retfærdighed, om sand Bod, om Gjerninger, som have Guds Be
faling, hverken hsrt eller lcest, men istedetderfor ere de optagne enten med
filosofiske Disputatser eller med Overleveringer om Skikke, hvorved Christus
bliver fordunklet. Vi ville ikke her tale om hele hin Ceremonitjeneste, om deres
Lcesning, deres Sang og deslige, hvilket alt kunde taales, derfom det holdtes
for øvelser, ligesom Lcesningen i Skolerne, hvis Ojemed er at undervise
Tilhorerne og ved Undervisningen bevcege dem til Gudsfrygt og Tro. Men
nu opdigte de, at disfe Ceremonier ere Gudsdyrkelser, som fortjene Synder
nes Forladelse for dem felv og Andre; thi derfor forsge de disfe Ceremonier.
Men hvis de befattede sig med dem for derved at belcere og paaminde Til
horerne, vilde en kort og omhyggelig Lcesning gavne mere, end hin uendelig
Plapren. Saaledes er hele Munkelivet fuldt af Hykleri og falske Meninger.
Til alt dette kommer ogsaa den Fare, at de, som ere i hine Broderskaber,
nsdes til at give Sandhedens Forfslgere Bifald. Der ere altsaa store og
oegtige Grunde, som fritage retsindige Mcend fra dette Levefcet.
19. Endelig fritage selve Kirkelovene Mange, som enten have aflagt
Loftet udeu at vide, hvad de dermed gjorde, lokkede ved Munkenes Kunster,
eller have aflagt det, tvungne af sine Venner. Saadanne Lsfter erklcere ikke
engang Kirkelovene for at vcere virkelige Lsfter. Af alt dette fremlyser det,
at der er overmande mange Grunde, som vise, at Munkelsfter, som de hidtil
ere givne, ikke ere Lofter, hvorfor man med Tryghed kan forlade et Levescet,
der er fuldt af Hykleri og salste Meninger.
20. Her foreholde de os af Loven Nazarceerne ft Mof. 6, 2
Men disse overtoge ikke fine Lsfter med disfe Meninger, som vi ovenfor
have sagt, at vi dadle ved Munkenes Lsfter. Nazarceernes Skik var en
Svelse eller en Troens Bevidnelse for Menneskene; den fortjente ikke Syn
dernes Forladelse for Gud, retfærdiggjorde ikke for Gud. Derncest, ligesom
Omskærelsen eller Slagtningen af Offerdyr ikke nu vilde vcere nogen Guds
dyrkelse, saaledes bsr heller ikke Nazarceernes Skik nu fremstilles som en
Gudsdyrkelse, men maa simpelthen bedsmmes som en Middelting. Det er
saaledes ikke ret at sammenligne Munkedsmmet, der uden Guds Ord er ud
fundet at stulle vcere en Gudsdyrkelse, som fortjener Syndernes Forladelfe og
Netfcerdiggjsrelfe, med Nazarceernes Skik, fom havde Guds Ord og ikke var
overleveret i den Hensigt, at fortjene Syndernes Forladelfe, men forat den
skulde vcere en udvortes øvelse, ligesom andre Lovens Ceremonier. Det
Samme kan siges om andre i Loven forestrevne Lsfter.
21. De anfsre ogsaa Rechabiterne, som hverken havde nogen Ejendom
eller drak Vin, ligesom Jeremias skriver Kap. 35 Rechabiternes
Gxempel passer jo fortrceffelig paa vore Muuke, h»is Klostre overgaa Kon
gernes Paladser, som leve i Herlighed og i Glcede. Og Rechabiterne vare
midt i sin Mangel paa alle Ting dog gifte; vore Munke derimod, som
svsmme i alslags Vellyst, bekjende sig til den ugifte Stand. Isvrigt bsr
man fortolke Exempler efter Reglen, det er, efter sikre og klare Skriftsteder,
ikke mod Reglen eller mod faadcmne Skriftsteder. Men det er nu aldeles
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
