Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
260 De schmalkaldiste Artikler, 111 Art, 8, 9.10.
at han mllntte vide, at han nu maatte blive salig formedelst den ncervce
rende Messias og ikke med loderne sornegte eller forfolge denne o. s. v.
6. Med eet Ord: Sværmeriet stikker i Adam og hans Bsrn fra Be
gyndelsen af indtil Verdens Ende som en Gift, indpodet dem af den gamle
Drage, og det er alt Kjcetteries, ogsaa Pavedsmmets og Mahomeds Op
hav, Kraft og Magt. Derfor stulle og maa vi staa fast paa, at Gud ikke
vil handle med os Mennesker uden gjennem sit udvortes Ord og Sakrament.
Men Alt, hvad der med Tilsidesættelse af dette Ord og Sakrament bliver
rost som Aand. det er Djcevelen. Thi endog for Moses vilde Gud forst
aabenbare sig gjennem den brcendende Bust og mundtligt Ord, og ingen
Profet, hverken Elias eller Elisa, har annammet Aanden udenfor eller uden
de ti Og Johannes den Dober blev ikke undfangen uden Gabriels
forudgaaende Ord; hellerikke sprang Fosteret i hans Moders Liv uden Marias
Rost. Og St. Peter siger ft Pet. 1,
fremfort af menneskelig Vilje, men de hellige Guds Mcend talte, drevne af
den Hellig-Aand." Men uden udvortes Ord vare de ikke hellige; endnu
mindre skulde den Hellig-Aand have kunnet drive dem til at tale, medens
de endnu vare vanhellige; thi de vare hellige, siger han, fordi den Hellig-
Aand talte gjennem dem.
Den niende Artikel.
Om Bandet.
Det store Band, fom Paven kalder det, holde vi kun for en blot og
bar verdslig Straf; vi, Kirkens Tjenere, have Intet med det at gjore. Men
det lille, det er, det rette christelige Band, bestaar i, at man ikke stal lade
aabenbare, halsstarrige Syndere komme til Sakramentet eller til andet Sam
fund med Kirken, indtil de bedre sig og fly Synden. Og Presterne stulle
ikke blande den verdslige Straf ind i denne aandelige Straf eller dette Band.
Den tiende Artikel.
Om Prestevielsen og Kaldelsen.
1. Naar Bistoperne vilde vcere rette Bistoper og tage sig af Kirken og
Evangeliet, faa kunde man for Kærlighedens og Enighedens Skyld (dog
ikke, fomom det skulde vcere nodvendigt) tilstede dem at vie og i Embe
det stadfceste os og vore Prester, dog saaledes, at det uchristelige Vcesen og
den hedenske Prunk med alle sine Skuespil og Gjsglerier derved blev afskaffet.
Men, da de nu hverken ere eller ville vcere rette Bistoper, men verdslige
Herrer og Fyrster, som hverken prcedike eller lcere eller dsbe eller meddele
Nadverden eller ville befatte sig med nogen Kirkens Gjerning eller Embede,
dertilmed forfolge og fordomme dem, fom, dertil kaldede, forvalte saadant
Embede, saa maa Kirken dog ikke for deres Skyld blive uden Tjenere.
2. Derfor ville og stulle vi, som Kirkens og Fcedrenes gamle Exempler
lcere os, selv vie duelige Personer til saadant Embede, og det kunne de
endog ifolge sin egen Lov ikke forbyde eller formene os. Thi deres Love
sige, at ogsaa de, som ere viede af Kjcettere, skulle kaldes og vcere viede,
ligesom St. Hieronymus strider om den alexandrinste Kirke, at den oprindelig
blev styret af Bistoper, Prester og Prcedikauter i Fcellesstab.
’) Efter den latinske „uden de ti Bud eller det mundtlige Ord."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
