Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
268 De schmlllkllldifle Artikler. Anhang.
19. Naar der paa et andet Sted staar: „Rsgt mine Faar," og
ligeledes: „Peter, elsker du mig mere end disse?" saa fslger deraf endnu
ikke, at Peter skulde have stsrre Magt, end de svrige Apostler, men han
byder ham at rsgte, det er, at prædike Evangeliet eller at styre Kirken
formedelst Evangeliet, og dette angaar jo lige saa vel de andre Apostler,
som Peter.
20. Den anden Artikel er endnu klarere, end den forste. Thi Chri
stus har kun givet sine Disciple en uåndelig Magt, det er, han har befalet
dem at proedike Evangeliet, forkynde Syndernes Forladelse, forvalte Sakra
menterne og scette de Ugudelige i Band ved Ordet uden verdslig Magt, og
har aldeles ikke befalet dem at fore Svcerdet, at indrette eller tiltage sig
verdsligt Regimente, indfcette eller afscrtte Konger. Thi saa siger Christus:
„Gaar hen og lcerer dem at holde alt det, jeg har befalet eder" Watth,
28, 18 Ligeledes- „Ligesom Faderen har udfendt mig, saa sender og
jeg eder" 20, Nu er det jo aabenbart, at Christus ikke er
udsendt for at fore Svcerdet eller regjere paa verdslig Vis, fom han og
faa selv siger: „Mit Rige er ikke af denne Verden" 18, Og
Paulus siger: „Vi herske ikke over eders Tro" Kor. 1, ligeledes:
„Vore Stridsvaaben ere ikke kjsdelige" o. s. v. ft Kor. 10, 4^>.
21. At nu Christus under sin Lidelse med Torne og frem
fort i et Purpurklæde og faaledes befpottet, det var altsammen et Tegn paa,
at Christi rette aandelige Rige i Tidens Lob skulde blive foragtet og hans
Evangelium undertrykket, og at et andet udvortes Rige under Skinnet af
«andelig Magt skulde blive oprettet i dets Sted. Derfor ere Bonifacius den
Ottendes Forordnings) og oap. ~ornn6B" 6ißt. og flere andre lignende
Udsagn, hvormed de ville godtgjore, at Paven ifolge guddommelig Ret er
Herre over Kongerigerne i Verden, aldeles falske og ugudelige. Af denne
falsie Indbildning er nu for det Forste opkommet et strcekkeligt Morke i
Kirken og derncest en gruelig Forstyrrelse og Uro i Europa. Thi Prce
dikeembedet har man ladet falde, Lceren om Troen og Christi aandelige
Rige er forstummet, og Pavens ndvortes Vcefen og Anordninger har man
taget for christelig Retfærdighed,
22. Derefter have Paverne ogfaa begyndt at tilrive sig Fyrstendommer
og Kongeriger, have indsat og affat Konger og med uretfærdige Bandfcettelfer
og Krige plaget ncesten alle Konger i Europa, men fremfor Alle de tyske
Kejsere, snart for at kunne bemcegtige sig Stcederne i Italien, fnart for at
kunne gjore sig Biskoperne i Tydskland underdanige og selv bortgive Bispe
dommerne, som Kejseren alene har at bortgive. Ja, hvad mere er, i Cle
mentines) staar endog skrevet: „Naar Kejserthronen staar ledig, saa er Paven
den rette Arving dertil." Saaledes har Paven ikke alene tvertimod Guds
klare Befaliug uretmcessig tilranet sig verdsligt Herredomme, men har ogsaa
som en Tyran villet voere over alle Konger. Hvorvel nu saadan Pavernes
Handlemaade i og for sig fortjener den strengeste Dadel, saa er dog dette
l) D- e. den Bulle eller Anordning af Pave Bonifacius den Ottende (dod
1303), hvorefter det er nsdvendigt til Salighed at ftaa under den romerske Pave,
fom i sig forener al baade aandelig og verdslig Magt,
") D, e. et i den romerske Kirkes Lovbog (S. 67 Anm. 4) indeholdt Brev fra
Pave Nicolaus den Fsrste (dod 867), hvori han paastaar den romerske
Kirkes Overhsjhed over alle andre.
D. e. en af Pave Clemens den Femte (dsd 1314) udgiven Del af den
romerske Kirkes Lovbog.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
