Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
292 Luthers store KatechiZmus. Fortale.
3, Hertil kommer ogfaa ,en stjcendig Lyde, et hemmeligt, ondt Utsj,
nemlig denne Sikkerhed og Mcethed, at Mange mene, Katechismen er en
simpel, ringe Lcere, som de lcese over een Gang og saa straks kunne, kaste
såa Bogen hen i Krogen og skamme sig endog ved at lcese mere deri. Ja
man finder vel endog enkelte raa og gjerrrige Personer, endog blandt Adelen,
som foregive, at man nu ikke mere behsver hverken Prester eller Prcedikanter ;
nu har man det jo i Bsger og kan der lcere det af sig selv; derfor lade de
ogsaa rolig Prestekaldene gaa ind og ligge sde og baade Prester og Prcedi
kanter lide ret forsvarlig Nsd og Hunger, ret som det sommer sig at gjore
for de gale Tystere. Thi vi Tyskere have saadcmne stjcendige Mennesker
iblandt os og maa taale det.
4. Men det siger jeg for min Del: Jeg er ogfaa en Doktor og Prest,
ja ligesaa lcerd og erfaren, fom alle de monne vcere, der ere faa formastelige
og sikre; alligevel gjor jeg som et Barn, som man lcerer Katechismen, og
lceser og fremsiger ogfaa Ord for Ord om Morgenen og ellers, ncmr jeg har
Tid, de ti Bud, Troens Artikler, Fadervor, Psalmer o. s. v. og maa endnu
dertil daglig lcese og studere og kan dog ikke beståa, fom jeg gjerne vilde,
men maa forblive et Barn og en Lcerling i Katechismen og forbliver det
ogfaa gjerne. Og disfe fine, krcesne Knegte ville med een Gjennemlcesning
straks vcere Doktorer over alle Doktorer, kunne Alt og ikke mere trcenge til
Noget. Nuvel, Saadcmt er ogsaa et sikkert Tegn paa, at de foragte baade
sit Embede og Folkets Sjcele, ja dertilmed Gnd og hans Ord, og behove
ikke at falde, men ere allerede altfor gruelig faldne, trcengte vel til atter at
blive Bsrn og begynde at lcere ABCen, fom de mene forlcengefiden at vcere
fcerdige med.
5. Derfor beder jeg faadcmne lade Buge eller formastelige Hellige, at
de for Guds Skyld ville lade sig fige og tro, at de sandelig, sandelig
ikke ere saa lcerde og saa hoje Doktorer, som de indbilde sig, og aldrig mene,
at de have udlcert dette Stykke eller vide nok af alle Ting, om de end mene,
at de kunne det altfor godt. Thi om de end virkelig vidste og kunde det
paa det Allerbedste (hvad dog ikke er muligt i dette Liv), faa ligger der dog
mllngehaande Nytte og Frugt deri, at man daglig lceser og over det i Tanke
og Tale, nemlig at den Hellig-Acmd er tilstede ved saadan Lcesning, Tale og
Tanke og giver stedse nyt og stedse mere Lys og Andagt dertil, saa det altid
smager bedre og bedre og gaar stedse dybere ind, som ogsaa Christus forjetter
Matth. 18 „Hvor To eller Tre ere forfamlede i mit Navn, der er
jeg midt iblandt dem." Dertil er det en over al Maade kraftig Hjcelp
mod Djcevelen, Verden, Kjodet og alle onde Tanker, at mcm omgaaes med
Guds Ord, taler derom og tcenker derpaa, fciaat ogsaa den forste Psalme
priser dem salige, som lcegge Vind paa Guds Lov Dag og Nat. Uden
Tvivl kan du ikke bruge nogen kraftigere Virak eller anden Rsgelse mod
Djcevelen, end at du omgaaes med Guds Bud og Ord, taler og synger
derom eller tcenker derpaa. Dette er det rette Vievand og Tegn, hvorfor han
flyr, og hvormed han lader sig jage. Nu skulde du jo dog alene for deune
Sags Skyld gjerne lcefe faadcmne Stykker, tale derom, tcenke derpaa og om
gaaes dermed, om du end ellers ikke havde anden Frugt og Nytte deraf, end
at dn dermed kan forjage Djcevelen og onde Tanker. Thi han kan ikke hore
eller taale Guds Ord, og Guds Ord er ikke fom anden los Snak, fom For
tællingen om Didrik af Bern’) eller deslige, men, som lHt. Paulus siger
D e. den sstgothifle Konge Theodorich, der havde sin Residents: Verona og dsde
529 e. Chr.; her sigtes til forskjellige gamle Folkesagn, hvori hans Navn bersmmes.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
