- Project Runeberg -  Konkordiebogen, eller Den evangelisk-lutherske Kirkes Bekjendelsesskrifter /
299

(1882) [MARC] With: Carl Paul Caspari, Gisle Johnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

299
Luthers store Katechisnms, I. 1.
jeg ogsaa, at vi fra gammel Tid af kalde Gud netop med dette Navn (stjsn
nere og mere pasfende end noget andet Sprog) efter det Ord „god", fordr
han er en evig Kilde, der strsmmer over af idel Godhed, og hvorfra Alt,
hvad der er og kaldes godt, udvaMer. Thi omend ellers meget Godt
vederfares os af Menneskene, faa siges man dog at modtage af Gud alt
det, fom man modtager ester hans Befaling og Ordning. Thi vore For
celdre og al øvrighed, dertil ethvert Menneste mod fin Nceste, have den Be
faling, at de stulle gjore os allehaande Godt, og faaledes modtage vi det da
ikke af dem, men gjennem dem af Gud. Thi Skabningerne ere kun den Haand,
den Kanal og det Middel, hvorigjennem Gud giver Alt, ligefom han giver
Moderen Bryster og Melk at rcekte Barnet, Korn og allehaande Vækster af
Jorden til Ncering, af hvilke Goder ingen Skabning felv kan frembringe Noget.
Derfor stal intet Menneste understan sig at tage eller give Noget, udenat
det er befalet af Gud, foråt man kan erkjende det for hans Gave og takke
ham derfor, faaledes fom dette Bud krcever; derfor stal man heller ikke
forfmllll flllldanne Midler til at modtage det Gode gjennem Skabningerne eller
i Formastelighed fsge andre Mander og Veje, end Gud har befalet. Th:
dette vilde ikke vcere at modtage af Gud, men at foge hos sig felv.
8. Her pasfe nu Enhver nsje paa hos sig felv, at man fremfor alle
Ting holder dette Bud hojt og i Mre og ikke flåar det hen i Spsg. Svorg
og prsv vel dit eget Hjerte, faa vil du nok sinde, om det hamger ved Gud
alene eller ikke. Har du et faadant Hjerte, fom kan vente sig idel Godt af
ham, i Synderlighed i Nsd og Mangel, dertil lade Alt fare, fom ikke er
Gud, faa har du deu eneste fande Gud. Og Paa den anden Side- hamger
det ved noget Andet, hvoraf det venter sig mere Godt og mere HMp end
af Gnd, faa det ikke tyr til ham, men flyr for ham, naar det gaar ilde,
faa har du en anden Afgud.
9. Derfor, forat man stal fe, at Gnd ikke vil have Saadant flaaet
hen i Vind og Vejr, men alvorlig paafe, at det bliver overholdt, har han
ued dette Bud tilfsjet forst en strcekkelig Trnfel, derncest en stjsn, trostelig
Forjettelse, fom man ogfaa vel stal fremholde og indprente Ungdommen,
forat den kan tage sig det til Hjerte og beholde det’.
„Thi jeg, Herren din Gud, er en nidkjcrr Gnd, som hjemssger
Foedrenes Misgjerning paa Bornene indtil tredje og fjerde Led, paa
dem, som hade mig, og gjor Miskundhed mod mange Tusinde, som elske
mig og holde mine Bnd."
10. Hvorvel disfe Ord gaa paa alle Bud, fom vi siden stulle hore,
faa ere de dog derfor fsjede just til dette Hovedbud, fordi der allermest lig
ger Magt paa det, at det staar vel til med. Menneskets Hoved; thi hvor
det staar vel til med Hovedet, der maa det ogsaa staa vel til med hele
Livet, og omvendt. Saa lcer da nu af disfe Ord, hvor vred Gud er paa
dem, der forlade sig paa nogetsomhelst Audet udenfor ham, og paa den
anden Side, hvor god og naadig han er dem, fom af ganske Hjerte tro og
forlade sig paa ham alene, faaledes at Vreden ikke aflader ligetil i tredje og
fjerde Slcegt eller Led. derimod Miskundheden eller Godheden ftrcekker sig over
mange tusinde, forat man ikke stal vandre saa sikkert hen og swtte sit Liv
paa Spil, ligesom de raae Hjerter mene, at der ikke ligger stor Magt derpaa.
Han er en saadan Gud, der ikke lader det uhevnet, at man vender sig bort
fra ham, og ikke ophorer at vredes ligetil i fjerde Led, faa lamge, indtil de
ere ganske og aldeles udryddede. Derfor vil han vcere frygtet og ikke foragtet,
ti. Det har han ogsaa bevist i alle Historier og Begivenheder, som

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:40:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bekjen82/0307.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free