Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
304 Luthers store Katechismus. I. 2. 3,
saa, at man vcenner Bsrnene til at tegne sig med Korsets Tegn, nåar de
se eller hore noget Forfærdeligt og Skrækkeligt, og sige: „Vevar os, Herre
Gud! Hjcelp, kjcere Herre Christ!" eller Lignende. Ligeledes paa den anden
Side, nåar noget Godt uformodentlig vederfares En, hvor lidet det end er,
at man da siger: ,Gud vcere lovet og takket! Det har Gud tilskikket mig!"
eller Deslige, ligesom man fordum vceunede Bsrnene til at faste til LEre for
St. Nicolaus eller andre Helgener og bede til dem. Saadant vilde vcere
Gud velbehageligere og kjcrrere, end alt Klosterliv eller al
11. Se, sllllledes kunde man paa barnlig Vis og som i en Leg op
drage Bsrnene til at frygte og cere Gud, faa det fsrste og andet Vud smukt
kunde komme i Gang og stadig Ovelse. Da kunde noget Godt freste Rod,
vokse op og bcere Frugt, saa der opvokste saadanne Folk, som det ganske
Land kunde fryde og glcede fig ved. Det vilde ogfaa vcere den rette Maade
at opdrage Bsrn paa, nåar man med Lyst og med det Gode kunde bsje
deres Hjerter. Thi hvad man alene stal fremtvinge med Ris og Slag, deraf
kommer der ingen god Art, og om man end bringer det vidt, faa blive de
dog ikke lcenger fromme, end Riset ligger dem paa Nakken. Men Paa denne
Maade slaar det Rod i Hjertet, saa de frygte mere for Gud end for Rifet
og Stokken. Dette siger jeg saa enfoldig for Ungdommens Skyld, foråt
det dog engang maa trcenge ind i dem; thi efterfom vi prcedike for Bsrn,
maa vi ogsaa tale Bsrnesprog med dem. Saaledes have vi da afvcerget
Misbrugen af Guds Navn og lcert den rette Brug deraf, hvilken ikke alene
stal beståa i Ord, men i Liv og Gjerning, forar man kan vide, at Saa
dant behager Gud hjertelig vel, og at han vil lsnne det ligesaa rigelig,
som han gruelig vil straffe hin Misbrug.
Det tredje Bud.
Du stal helligholde Hviledagen.
1. Hviledagen har faaet Navn af det hebraiske Ord „Sabbath", som
egentlig betyder at hvile, det er at afholde sig fra Arbejde. Nu har Gud
i det gamle Testament ndstilt den syvende Dag og bestemt den til Hvile
og paabudt at holde deu hellig fremfor alle andre Dage. Hvad denne ud
vortes Hvile angaar, er Budet blot givet Isderne, at de skulde afholde sig
og hvile ira grovt Arbejde, forat baade Mennesker og Fce atter kunde
vederkvcege sig og ikke skulde udmattes af stadigt Arbejde. Senerehen spcendte
de det vel og altfor trangt og misbrugte det grovelig, fcm de ogsaa for dets
Skyld lastede Christus og ikke kunde taale af ham faadanne Gjerninger, fom
de dog felv gjorde paa Hviledagen, fom man kan lcefe i Evangeliet, ret
fomom dette Bud skulde vcere opfyldt dermed, at man slet ikke gjorde nogen
ydre Gjerning. Dette var dog ikke Meningen dermed, men denne var, at
man skulde helligholde Helgen eller Hviledagen, som vi siden skulle hore.
2. Derfor angaar nu dette Bud efter sin grovere Forstand ikke os
Christne, saasom det er en ganste udvortes Ting, ligesom andre Be
stemmelser i det gamle Testament, der ere bnndne til sceregne Forholde,
Personer, Tider og Steder, men som nn ved Christus ere overladte til vor
Frihed. Men for at udfinde for de Enfoldige den christelige Mening af
det, fom Gud i dette Bud krcever af os, faa lceg Mcerke til, at vi holde
i) KarthuuserneZ Munkeorden, stiftet Aar 1084, udmcerkede sig ved sin store
Strenghed i Livet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
