Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
315
Luthers store Katechismus, I. 5.
Det femte Bud.
Tu stal ikke siaa ihjel.
i Vi ere nu scerdige med bande det aandelige og det verdslige Regi
mente det er den guddommelige og faderlige Ouerhojhed og den dertil ho
rende Lydighed. Men her gaa vi nu fra vort Hus ud iblandt vore Naboer
for at lcere hvorledes vi stnlle leve indbyrdes. Enhver for sit Vedkommende
med fin Nceste. Derfor er ikke Gud eller øvrigheden indbefattet med under
dette Bud heller ikke den Magt fratagen dem, som de have til at slaa ihjel.
Thi Gud har overdraget fin Ret til at straffe Misdædere til øvrigheden :
Forældrenes Sted, hvilke i gamle Dage, fom man lcefer hos Mofes Mof.
21 18—211. selv maatte stille fine Bsrn frem for Retten og domme dem
tilboden. Derfor, hvad her er forbudt, det er forbudt den Ene imod den
Anden, men ikke øvrigheden. <. . «,
2 Dette Bud er nu let nok og ofte udlagt, efterd: man hvert Aar
horer det i Evangeliet Matth. 5 hvor Chriftus felv udlcegger det
og fammenfatter det i en Sum, nemlig, at man ikke stal slaa ihjel hverken
med Hllllnd, Hjerte, Mund, Tegn, Miner eller Hjcelp og Raad. Derfor
er det her forbudt Enhver at vredes, undtagen, fom fagt, dem, der sidde i
Guds Sted. det er, Forceldre og øvrighed. Thi Gud og dem, fom ere i
guddommelig Stand, tilkommer det at vredes, revfe og straffe, netoft for de
res Skyld, fom overtrcede dette og andre Bud.
3. Men hvad der har fremkaldt dette Bnd og gjort det nodvendigt,
det er, at Gud vel ved, hvor ond Verden er, og hvorledes dette Liv er
fuldt af Ulykke; derfor har han stillet dette og andre Bud imellem de Gode
og de Onde. Som der nu er mangehaande Stormlob mod alle Bud, faa
gaar det ogfaa her, idet vi maa leve blandt mange Mennesker, som gjore
os Ondt, faa vi faa Aarfag til at vcere dem fiendske. Naar saaledes din
Nabo ser, at du har bedre Hus og Gaard, mere Gods og storre Lykke fra
Gud, end han, faa harmer det ham; han misunder dig og taler intet
Godt om dig. Saaledes faar du ved Djcevelens Forlokkelser mange Fiender,
som ikke unde dig noget Godt, hverken legemligt eller aandeligt. Naar man
nu ser Slllldanne, saa vil vort Hjerte paa sin Side rase og snyse og hevne
sig. Deras ovstaar igjen Banden og Slagsmaal, hvoraf endelig Jammer
og Mord folger. Her kommer nu Gud os i Forkjobet fom en venlig Fader,
lcegger sig imellem og vil have Ende paa Trcetten, forat ingen Ulykke stal
ovstaa deraf, eller den Ene sordcerve den Anden. Og i en Sum: han vil
hermed have Enhver bestjcermet, friet og fredet for enhver Andens Foruret
telse og Vold og vil have dette Bud opstillet omkring Ncesten som en Ring
mur, en Fcestning og et Fristed, at man ikke stal gjore ham noget Ondt
eller nogen Skade paa Legemet.
4. Saa sigter da dette Bud til, at Ingen stal gjore sin Nceste noget
Ondt for nogen ond Gjernings Skyld, felv om han hojlig har fortjent
det. Thi hvor Manddrab er forbudt, der er ogfaa al Aarsag forbuden, hvoraf
Manddrab kan ovstaa. Thi Mangen, fom just ikke flaar ihjel, bander dog
den Anden og snster saa meget Ondt over ham, at den, som skulde have
det Paa Halsen, ikke vilde kunne lsbe langt dermed. Da nu Saadant af
Naturen hcenger ved Enhver, og det er Skik og Brug, at den Ene ikke vil
tallle Noget af den Anden, faa vil Gud bortrydde selve Roden og Kilden
til det, hvorved Hjertet forbitres mod Ncesten, og vcenne os til altid at
have dette Bud for Aje og fpejle os deri, fe hen til Guds Vilje og fcette til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
