Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
320 Luthers store Katechismus, I, 7.
ste, som de vel kunde forhindre, eller paa anden Maade vanstjstter eller for
sommer fit Herskabs Gods af Dovenskab, Ligegyldighed eller Ondskab, for at
trodse og cergre sin Husbond eller Madmoder, og hvorledes Saadant nu ellers
kan ste af ond Vilje (thi jeg taler ikke om det,’ fom ster af Forseelfe og uden
Forfcet), da kan du Aar om andet frådende dit Herstab treti eller firti Kroner
og Mere, som en Anden, dersom han hemmelig havde taget eller bortskaffet
det, mlllltte have endt fit Liv i Strikken for. Men her tsr du endnu trodfe
og pukke, og Ingen tor kalde dig en Tyv.
3. Det Samme siger jeg ogsaa om Haandverksfolk, Arbejdere, Dag
lonnere, fom alle folge fin egen onde Lyst og ikke vide, hvorledes de bedst
stulle trcekke Folk op, og alligevel ere dovne og utro i sit Arbejde. Alle
disse ere langt vcerre end de hemmelige Tyve, fom man kan fcette Laas og
Skaade for eller, derfom man griber dem, farer faaledes med, at de ikle
gjore det mere. Men disfe kan Ingen vogte sig for, heller ikke tsr Nogen
fcette en fur Mine op mod dem eller sigte dem for noget Tyveri, saa man
ti Gange heller skulde finde sig iat faa sin Pung tomt. Thi her er det
mine Naboer, gode Venner, mit eget Tyende, af hvem jeg venter mig Godt,
fom ere de Fsrste til at bedrage mig.
4. Saaledes er dette ogfaa i fuld Gang og Gjcenge paa Torvet og i
den almindelige Handel, hvor den Ene offentlig bedrager den Anden med
falst Vare, Mnal, Vegt, Mynt og volder ham Tab ved fceregne Kneb eller
raste Fif, fremdeles trcekker ham op i Kjob og flåar og plager ham efter
fin Hjertens Lyst. Og hvem kan vel fortcelle eller udtcenke alt Saadant?
Kort fagt, det er det almindeligste Haandverk og storste Laug paa Jorden,
og nåar man betragter Verden alle Stcender igjennem, saa er den intet
Andet end en stor Stald, fuld af store Tyve. Derfor kalder man dem
ogfaa med Rette Stortyve, - ikke de simple Tyve, som plyndre Kister eller
bortsnappe Penge, men dem, fom sidde i Mre og Vcerdighed og kaldes hsje
Herrer og gode, retskafne Borgere og rove og ftjcele under Wrbarheds Skin.
5. Ja, her kunde man endda tie om fmaa, enkelte Tyve, dersom man
stulde tage fat i de store, vceldige Erketyve, med hvem Herrer og Fyrster
gjore Selskab, hvilke daglig udplyndre ikke en Stad eller to, men det hele
Land. Ja, hvad stulde der vel blive af alle Tyves Hoved og sverfte Skyts
herre, den hellige Stol i Rom med hele dens Slceng, hvilken med Tyveri
har tilvendt sig al Verdens Gods og sidder inde med det indtil den Dag
idllg? Kort, saa gaar det i Verden, at den, der kan ftjcele og rove offentlig,
han gaar fri og frank, ustraffet af Enhver, og vil endnu ovenikjobet vcere
agtet og ceret, medens de fmaa, hemmelige Tyve, fom engang have for
grebet sig, man bcere Skammen og Straffen og gjore hine til retskafne og
cerlige Folk. Dog stulle de vide, at just de ere de storfte Tyve for Gud,
fom ogfaa vil straffe dem efter Vcerdighed og Fortjeneste.
6. Da nu dette Bud har faa stort et Omfang, ligesom nu er vist,
saa er det nodvendigt, at man vel foreholder og fremholder det for den store
Hob, saa man ikte lader dem gaa hen saa frie og sikre, men altid stiller
dem Guds Vrede for Oje og indprenter dem den. Thi Saadant maa vi
prcedike, ikke for Christne, men allermest for Skjelme og Skalke, fom vel
fnarere Dommeren, Stokmefteren eller Bsddelen stulde Prcedike for. Derfor
vide Enhver, at han under Straf af Guds Unaade ikke alene er skyldig
ikke at gjore sin Nceste nogen Skade eller fravende ham hans Fordel eller
ove nogen Svig eller Ondstab mod ham i Kjsb eller nogetslags Handel,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
