Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
325
Luthers store Katechismus. I. 8,
8. Saaledes er nu alt det et falsi Vidnesbyrd, som man ikke kan
bevise, som sig hor og bor. Derfor, hvad der ikke ved tilstrcekkeligt Bevis
cr aabenbart, stal Ingen gjore aabenbart eller udgive for Sandhed, og : en
Sum: hvad hemmeligt er, stal man lade hemmeligt blive eller ogsaa straffe
det hemmelig, som vi siden skulle hore. Hvis du derfor trcrffer en unyttig
Sladderhank, der bagtaler ?g bagvaster en Anden, faa modsig ham i hans
aabne Me, saa han kan blive rod af Skam! Paa den Maade vil mangen
En holde Munden, der ellers bringer et stakkels Menneste i et Vanrygte,
som han vanskelig atter kan komme ud af. Thi godt Navn og Rygte er
snart taget, men ikke snart gjengivet.
9. Saaledes ser du, at det i det Hele taget er forbudt Enhver at
tale noget Ondt om Ncesten, dog med Undtagelse as verdslig øvrighed, Prest,
Fader og Moder, sorat man dog stal forståa dette Bud saaledes, at ikke det
Onde forbliver ustraffet. Ligesom man nn efter det femte Bud ikke stal stade
Nogen paa Legemet, dog saaledes, at Voddelen er undtagen, som ifolge sit
Embede ikke gjor Ncesten noget Godt, men kun Skade og Ondt og dog ikke
derved synder mod Guds Bud, fordi Gud felv har forordnet saadant Em
bede, thi han har forbeholdt sig at straffe efter sit Behag, ligesom han
truer i det forste Bud, saaledes ogsaa, hvorvel Ingen for fin Person stal
domme eller fordomme Nogen, fynde dog de. hvem det er befalet, derfom de
ikke gjore det, ligefaavel fom den, der, udencu det horer til hans Embede,
vilde gjore det af sig felv. Thi her kroever Nodvendigheden, at man taler
om det Onde, forebringer Klager, fpsrger og vidner, og det gaar ikke ander
ledes til, end med en Lcege, der undertiden maa fe og fole den, som han
skal helbrede, paa lonlige Steder. Saaledes er øvrigheden, Fader og Moder,
ja ogfaa Brodre og Sostre og ellers gode Venner indbyrdes skyldige at
straffe det Onde, hvor det er nodvendigt og nyttigt.
10. Men det vilde vcere den rette Fremgangsmcmde, naar man over
holdt den Orden, som er forestreven i Evangeliet, Matth. 18 hvor
Christus sigerv „Synder din Broder mod dig, saa gak hen og irettescet
ham mellem dig og ham alene!" Der har du en kostelig, herlig Lcere om
rettelig at styre Tungen, hvilken er vel at mcerke mod den arge Misbrug.
Ret dig nu derefter, faa du ikke faa fnart udbcerer ondt Rygte om din
Nceste paa andre Steder og bagtaler ham, men lsnlig formaner ham til
at forbedre sig. Ligesaa ogsaa, naar en Anden forebringer dig Noget, fom
denne eller hin har gjort, faa lcer ogfaa ham, at han stal gaa hen og irette
satte ham, hvis han har seet det, men hvis ikke, at han da stal holde
sin Mund.
11. Saadant kan dn ogsaa lcere af det daglige Husregimente. Thi
saaledes bcerer Herren i Hufet sig ad; derfom han fer, at Tjeneren ikke gjor,
hvad han stal, faa taler han felv til ham. Men hvis han var faa gal,
at han lod Tjeneren sidde derhjemme og gik ud paa Gaden for at klage
for Naboerne over ham, da vilde han visfelig maatte hore: „Din Nar,
hvad kommer det os ved? Hvorfor siger du det ikke til ham felv?" Se,
det vilde nu vcere ret broderlig handlet, faa Ondet blev afhjulpet og din
Ncefte beholdt sit gode Rygte. Ligesom ogsaa Christus samme Sted siger:
„Horer han dig, saa har du vundet din Broder." Da har du gjort en
stor, fortrceffelig Gjerning; thi mener du, at det er en ringe Ting at vinde
en Broder? Lad alle Munke og hellige Ordener troede frem med alle fine
Gjerninger sammendyngede i en Hob, om de vel kunne opnaa den Ros, at
de have vundet en Broder!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
