Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
328 Luthers store Katechismus, I, 9, 10.
og Dommere, som vende og tsje Retten, som det kan tjene til at fremme
Sagen, dreje Ordene og hjcelpe sig dermed, uanseet Billighed og Ncestens
Trang. Og ien Sum: hvo, der i saadanne Sager er den Flinkeste og
Klsgtigfte, ham hjcelper Retten bedst, ligesom man ogsaa siper:
sura »iidveniuiit,", d. e, den, som ved at passe sig, faar altid Ret,
4. Derfor er dette sidste Bud ikke givet for dem, der ere Skjelme for
al Verden, men netop for de mest 3Erbare, som ville have et godt Lov,
kaldes redelige og oprigtige Folk som de, der Intet forsynde sig mod de
foregaaende Bud, Saadanne, som fornemmelig Isderne vilde vcere og endnu
mange store Junkere, Herrer og Fyrster. Thi den svrige store Hob horer
meget lavere hen, nemlig under det syvende Bud, som de, der ikte sporge
meget efter, hvorledes de kunne vinde Sit med 3Ere og Rette.
5. Saadant hcender nu mest i saadanne Retssager, hvorved man soger
at fravinde Ncesten Noget og fortrcrnge ham fra det, fom hans er, Saa
ledes, for at give et Exempel, nåar man kives og trcetter om en stor Arv,
om faste Ejendomme o. s. v., da kommer man frem med og tager til Hjcelp,
hvad der kan synes at have Skin af Ret, pynter og pudser saaledes paa
det, at Retten maa tilfalde En, og beholder saa Ejendommen med saadan
Skjel, at Ingen kan klage derover eller gjore Fordring derpaa. Ligeledes,
nåar Nogen gjerne gad have et Slot, en By, et Grevskab eller noget andet
Stort og saa bruger saa mange Rcenker ved Venstabsforbindelser og paa
hvad Maade han ellers kan, at det bliver frakjendt en Anden og tilljendt
ham og dertil bekrceftet med Brev og Segl, saa det stal kaldes vundet med
fyrstelig Ret og al Redelighed.
6. Ligefaa ogsaa i almindelig Handel, nåar den Ene behcendig napper
den Anden Noget ud as Haanden, saa han maa staa og gabe derefter, eller
overlister og bedrager ham i det, hvori han fer fin Fordel og Nytte, nåar
der er Noget, fom hin maaste ikke kan beholde formedelst Pengemangel
eller Gjceld eller ilke indlofe uden Tab, faa han halvvejs eller mere faar
det rent for Intet, og det stal dog ikke vcere taget eller fravendt med Uret,
men redelig kjobt. Der heder det: „Hvo der forst kommer til Mollen, faar
forst malet", og: „Enhver passe sit Snit, en Anden faar beholde, hvad han
kan". Og hvem skulde vel vcere klogtig nok til at optcenke alle de Mander,
hvorpaa man under saadant cmstcendigt Skin kan bringe Andres Ejendom
til sig? Og dette holder Verden ilke for nogen Uret og vil ikke fe, at
Ncesten derved bliver undertrykt og maa stille fig ved, hvad han ikke uden
Skade kan undvcere, da der dog ikke er Nogen, som vilde have Saadant
gjort mod sig af en Anden, hvoraf man vel kan flutte, at saadant Paastud
og Skin er falskt.
7. Saaledes gik det nu i gamle Tage ogsaa til med Hustruerne; da
kunde man saadanne Kneb, nåar en Andens Hustru behagede En, at man
enten selv eller ved Andre som man da kunde udtcenke mangehacmde
Midler og Veje fik laget det saaledes, at hendes Mand fattede Uvilje
mod hende, eller hun fatte sig op mod ham og bar sig saaledes ad, at
han maatte stilli sig ved hende og overlade hende til den Anden. Saadant
gik uden Tvivl stcerkt i Svang i den gamle Pakt, ligesom man ogsaa i
Evangeliet lceser om Kong Herodes, at han ccgtede sin Broders Hustru
endnu i hans levende Live, og han vilde dog vcere en cerbar, from Mand,
som ogsaa St. Markus vidner om ham. Men saadanne Exempler,
haaber jeg, skulle, efterdi det i det nye Testament er Mgtefolk forbudt at
stille fig fra hinanden, ikke finde Sted hos os, det skulde da vcere i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
