Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Luthers store Katechismus. 11. 3.
337
ingen christelig Kirke; thi hvor man ikke prcediker om Christus, der er ingen
Hellig-Aand, som staber, kalder og forsamler den christelige Kirke, udenfor
hvilken Ingen kan komme til den Herre Christus. Dette vcere nok om denne
Artikels Hovedsum. Men efterdi de Stykker, som deri opregnes, ikke ere
såa ganske klare for de Enfoldige, saa ville vi ogsaa kortelig gjennemgaa dem.
13. Den hellige christelige Kirke kalder Troen „oonnnuuio
Helliges Samfund, thi begge Udtryk have tilsammen en og samme Betyd
ning. Men fra gammel Tid af har det ene Stykke ikke staaet der, er ogsaa
slet og uforstaaelig oversat paa Tyst med „eine Gemeinschaft der Heiligen"
» Helliges Samfunds). Dersom man tydelig skulde gjengive det, maatte
man i vort Sprog udtrykke sig ganske anderledes; thi det Ord „seelkLia"
betyder egentlig i vort Sprog en „Forsamling". Men vi ere vante til
Ordet „Kirke", hvilket de Enfoldige ikke forståa om en forsamlet Hob, men
om det indviede Hus eller Bygning, hvorvel Huset ikke skulde kaldes en
Kirke uden alene af den Grund, at Hoben deri kommer sammen; thi vi,
som komme sammen, skaffe og indrette os et eget Rum og give Hufet Navn
efter Hoben. Saaledes betyder det Ord „Kirke" egentlig intet Andet end
en almindelig Forsamling og er af Oprindelse grcrst, ligesom ogsaa Ordet
thi Grcrkerne kalde det paa sit Sprog „Kiria", ligesom man
ogsaa Paa Latin kalder det „euria". Derfor skulde det i vort Modersmaal
egentlig hede en „christelig Menighed" eller „Forsamling" eller allerbedst og
klarest en „hellig Christenhed". Saaledes skulde heller ikke det Ord
„eommuuio", som er fsjet dertil, oversattes ved „Samfund", men ved
„Menighed". Og det er intet Andet end en Glosfe eller Udlceggelse, idet
En eller Anden har villet forklare, hvad der er at forståa ved „den chri
stelige Kirke". Dette have Vore, som hverken have kunnet Latin eller sit
eget Modersmaal, gjengivet med „Gemeinschaft der Heiligen", uagtet ingen
Tysker taler saa eller sorstaar Saadant. Men ret udtrykt skulde det paa
Tysk hede „eine Gemeine der Heiligen" fte Helliges Menigheds, det er en
Menighed, hvori der er lutter Hellige, eller endnu klarere „eine heilige
Gemeine" hellig Menigheds. Dette siger jeg, foråt man stal forståa
de Ord „Gemeinschaft der Heiligen", efterat man er kommen saaledes i
Vane med at bruge dette Udtryk, at man vanskelig kan saa det ud af Folk,
og naar man blot forandrer et Ord, faa stal det straks hede Kjcetteri.
14. Men dette er i en kort Sum Meningen af denne Tilsætning:
Jeg tror, at der paa Jorden er en hellig liden Hob og Menighed af lutter
Hellige, under eet Hoved, Christus, kaldet sammen ved den Hellig-Aand, i
een Tro, eet Sind og een Mening, med mangehaande Gaver, dog endrcegtig
i Kjcerligheden, uden Sekter og Partier. Af samme er ogsaa jeg en Del
og et Lem, med Adgang til og meddelagtig i alle de Goder, som den har,
bragt til den og indforlivet i den ved den Hellig-Aand, derved, at jeg har
hsrt og endnn horer Guds Ord, hvilket er Begyndelsen til at komme ind.
Thi fordum, forend vi kom til den, hsrte vi ganske og aldeles Djoevelen
til som de, der Intet vidste om Gud og om Christus. Saaledes forbliver
den Hellig-Aand hos den hellige Menighed eller Christenhed ligetil den yderste
Dag, fsrer os ved den til Christus og bruger den til at fsre og sve Ordet,
l) Naar Luther her misbilliger Oversættelsen af ~omnNnnio’° med „Gemeinschaft"
saa tager han dette Ord i Betydning af „Fællesskab"; han vil, som
detFolgende viser, have oversat med „Forsamling", „Menighed."
Konloibiebogeu, 22
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
