Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
342 Luthers store Kotechismus. 111.
Lyst og Kjcerlighed til Bonnen, efterdi han med sit Ord bevidner, at vor
Bon er ham hjertelig velbehagelig, dertilmed visselig stal vorde bonhsrt og
indvilget, forat vi ikke stnlle foragte den eller siaa den hen i Vind og Vejr
og bede paa det Uvisse. Saadant kan dn foreholde ham og „Her
kommer jeg, kjcere Fader, og beder, ikke efter mit eget Paafnnd eller min
egen Vcerdighed, men efter dil Bud og din Forjettelfe, som ikke kan slaa
fejl for mig eller lyve." Hvo der nu ikke tror faadcm Forjettelfe, han stal
atter vide, at han fortorner Gnd, saasom han paa det Hojeste oancerer
ham og gjor ham til en Logner.
8. Desforuden stal ogfaa det lokke og drage os, at Gud foruden sit
Bud og sin Forjettelfe endnu kommer os i Forkjobet og felv foreskriver os
Ordene og Manden og lcegger os i Munden, hvorledes og hvad vi stulle
bede, forat vi stulle fe, hvor hjertelig han tager fig af vor Nod, og siet
ikke tvivle paa, at faadan Bon er ham velbehagelig og visfelig bliver bsnhort.
Dette er en faare stor Fordel fremfor alle andre Bonner, fom vi felv knnde
optcenke. Thi her vilde Samvittigheden altid vcere i Tvivl og „Nu
har jeg bedet, men hvem ved, hvorledes det behager ham, eller om jeg har
trnffet den rette Mande og Art?" Derfor er der paa Jorden ingen cedlere
Bon at finde end det daglige Fadervor, efterdt det har faadant fortrcef
feligt Vidnesbyrd, at Gud hjertelig gjerne horer det, hvorfor vi ikke stulde
bortbytte det for al Verdens Gods. Og det er ogfaa derfor saaledes fore
skrevet os, forat vi stulle fe og betccnke den Nod, fom stal tramge og tvinge
05 til at bede uden Afladelfe. Thi hvo der vil bede, han maa bringe,
foreligge og ncrvne Noget, som han begjcerer ; hvis ikke, da kan det ikke
kaldes nogen Bon.
9. Derfor have vi med Rette forkastet de Bsnner, som Munke og
Prester Dag og Nat med Moje fremhyle og fremmumle, udenat Nogen af
dem tcrnker paa at bede om faa Meget som en Haarsbred; om man bragte
alle deres Kirker samt deres Gejstlige sammen, saa maatte de bekjende, at
de aldrig af Hjertet have bedet om en Draabe Vin engang. Thi Ingen af
dem har nogenfinde foretaget fig at bede af Lydighed mod Gud og Tro
paa hans Forjettelfe eller seet heu til nogen Nod; de have endog der,
hvor man har udfort det paa det Bedste, aldrig tcenkt videre end dermed
at gjore en god Gjerning, hvormed de kunde betale Gud, faafom de ikke
vilde modtage Noget af ham, men kun give ham. Men hvor det skal vcere
en ret Bon, der maa det vcere Alvor, saa man foler sin Nod. og det en
Nod, som trykker os og driver os til at raabe og skrige; da gaar Bsnnen
af fig felv, faa man ikke treenger nogen Undervisning om, hvorledes man
stal berede sig dertil, og hvorfra man stal hente Andagt. Men den Nod,
fom stal ligge os paa Hjerte bande for os selv og for enhver Anden, vil
du rigelig nok finde i Fadervor; derfor stal det ogsnn tjene dertil, at man
derved mindes om den, betragter den og tager den til Hjerte, forat vi ikke
stulle blive lunkne til at bede. Thi vi have alle nok, som mangler os;
men Fejlen ligger deri, at vi ikke fole eller fe det; derfor vil ogfnn Gud
have, at du stal klage din Nod og komme frem med, hvad der ligger dig
van Hjertet, ikke forat han stal faa det at vide, men forat du stal optcende
dit Hjerte til at bede des mere og des stcerkere og kun vidt udbrede og
aabne din Kappe til at modtage Meget.
tO. Derfor stulde vi fra Ungdommen ns vcenne os til daglig nt bede,
Enhver for nl fin Nod, naarfomhelst han kun foler Noget, fom trykker ham,
og ogfaa for andre Folk, blandt hvem han lever, faafom for Prest. Av
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
