Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Luthers store Katechismus, 111. 5, 349
Nsd, °g hvor trolig han ogfaa fsrger for dor timelige Ncering, og hvor
vel han ogsaa rigelig giver og opholder de Ugudelige og Onde Saadant,
saa vil han dog, at vi stulle bede derom, foråt vi stulle erkjende, at vi
modtage det af hans Haand, og deri fpore hans faderlige Godhed mod
os. Thi dersom han flåar fin Haand af os, faa kan dog Intet trives eller
opholdes til Ende, fom man vel daglig ser og foler. Hvad er der ikke nu
for en Plage i Verden alene med de slette Penge, ja med daglig Besvæ
ring og Bedrageri i almindelig Handel, Kjsb eg Arbejde af dem, som efter
sit onde Hjerte undertrykke de stakkels Fattigfolk og frarsve dem deres dag
lige Brod! Dette maa vi vistnok finde os i; men hine stulle fe sig vel
for, at de ikke forfpilde den almindelige Bon, og vogte fig for, at ikke dette
Stykke af Fadervor vender fig mod dem.
Den femte Bsn.
Og forlad os vor Skyld, som og vi forlade vore Skyldnere!
32. Dette Stykke vedkommer nu vort arme og elendige Levnet, hvil
ket, om vi end have og tro Guds Ord, gjore og lide efter hans Vilje og
ncere os af Guds Gave og Velsignelfe, dog ikke gaar af nden Synd; thi
vi fnuble endnu daglig og gjore, hvad vi itke skulde, efterdi vi leve i Ver
den iblandt Folk, fom tilfoje os meget Ondt og give os Aarfag til Utaal
modighed, Vrede, Hevn o. f. v.; dertilmed have vi Djcevelen bag os, der
angriber os fra alle Kanter og, fom ovenfor hsrt, kjcemper mod alle forrige
Stykker, faa det ikke er muligt altid at staa fast i faadan stadig Kamp.
Derfor er det her atter hojt fornsdent at bede og raabe: „Kjcere Fader,
forlad os vor Skyld!" Ikke saaledes, som om han ikke ogsaa uden og fsr
vor Bsn sorlader Synden, thi han har stjenket os Evangeliet, hvori der
er idel Syndsforladelse, forend vi have bedet derom eller nogenfinde tcenkt
derpaa. Men derom er det at gjsre, at vi erkjende og modtage faadan
Forladelfe. Thi efterdi Kjsdet. hvori vi daglig leve, er af den Art, at det
ikke tror og forlader fig paa Gnd, men stedfe rorer fig med onde Lyster og
Ondskab, saa vi daglig synde med Ord og Gjerninger, med Gjsren og La
den, hvorved Samvittigheden kommer i Ufred, faa den frygter for Guds
Vrede og Unaade og faaledes lader Trosten og Tilliden af Evangeliet fynke,
faa er det uden Afladelfe nsdvendigt, at man lsber hid og henter Trsst
for at oprejfe Samvittigheden igjen.
33. Men Saadant stal nu tjene til, at Gud kan bryde vor Hoffcer
dighed og holde os i Idmyghed. Thi han har forbeholdt fig den Forret,
at om Nogen vilde pukke paa fin Fromhed og foragte Andre, han da stal
fe hen til sig felv og stille fig denne Bsn for Oje, faa vil han finde, at han
er ligefaa from fom de Andre, og vi maa alle ydmyge os for Gud og
vcere glade ved at faa Forladelfe, Og ikke maa Nogen, saaloenge vi leve
her, tamte paa at bringe det saa vidt, at han ikke skulde tiltrcenge saadan
Forladelse. Med eet Ord: dersom Gud ikke uden Afladelfe forlader os vor
Skyld, faa ere vi fortabte.
34. Saa er nu det Meningen af denne Bsn, at Gud ilke vil fe hen
til vor Synd og foreholde os, hvad vi daglig fortjene, men handle naadig
mod os og tilgive os, ligefom han har forjettet, og faaledes give os en glad
og uforfagt Samvittighed til at staa frem for ham og bede. Thi derfom
Hjertet ikte ftaar ret til Gud og kan ofe faadan Tillid, faa vil det aldrig
turde understaa sig at bede. Men til faadan Tillid og et faadant glad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
