Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
352 Luthers store Katechismus, 111, 7,
Den syvende og sidste Bsn.
Men frels os fra det Onde! Amen
43. Pall Gravst lyder dette Stykke saaledes: „Fri eller bevar os fra
den Onde eller Ondskabsfulde", og det ser ud, som om det taler om Djcevelen,
ret ligesom det vilde sammenfatte Alt i een Hob, saa den hele Sum af
den ganske Bon blev rettet mod vor Hovedfiende. Thi ham er det, som
forhindrer blandt os alt det, hvorom vi bede: Guds Navn eller 2Ere, Guds
Rige og Vilje, det daglige Brsd, en frimodig, god Samvittighed o, s. v.
Derfor slaa vi til Slutning Saadant sammen og sige: „Kjcere Fader! Hjcelv
dog, at vi blive fri for al Ulykke!" Men ikkedestomindre er ogsaa det deri
indesluttet, hvad der kan vederfares os af Ondt under Djcevelens Rige,
Fattigdom, Stjcendsel, Dsd og kortsagt al den usalige Jammer og Hjerte
kval, hvoraf der van Jorden er utallig Meget. Thi efterdi Djcevelen ikke
alene er en Lsgner, men ogfaa en Manddraber, faa tragter han ogsaa uden
Afllldelse efter vort Liv og ssger at tilfredsstille sin Lyst, naar han kan
bringe os i Ulykke og Skade vaa Legemet. Heraf kommer det, at han
lader Mange brcekke Halsen eller bringer dem til Afsindighed, drukner Nogle
i Vandet og bringer Mange derhen, at de tage sig selv af Dage, og i mange
andre skrækkelige Ulykker. Derfor have vi vaa Jorden intet Andet at gjore,
end uden Afladelse at bede mod denne vor Hovedfiende; thi dersom Gud
ikke opholdt os, saa vare vi ingen Stund sikre for ham.
44. Heraf fer du atter, hvorledes Gud vil, at vi skulle bede til ham
angaaende Alt, hvad der ogsaa legemlig anfegter os, at man ikke stal ssge
og vente Hjcelv noget andet Sted end hos ham. Men dette har han stillet
tilsidst; thi, stulle vi bevares og befries fra alt Ondt, da maa forst hans
Navn helliges i os, hans Rige vcere hos os og hans Vilje ste iblandt os.
Derefter vil han endelig bevare os for Synd og Skam, dertilmed for Alt,
hvad der gjsr os ondt og er os skadeligt.
45. Saaledes har Gud vaa det Korteste forelagt os al Nod, fom
nogensinde kan trceffe os, forat vi flet ingen Undskyldning skulle have, om vi
undlade at bede. Men her er det nu magtvaaliggende, at vi ogsaa lcere at sige
„Amen" dertil, det er, ikke tvivle vaa, at det visselig er bsnhsrt og vilske.
Thi det er intet Audet, end et Ord af en Tro, som ikke tvivler, som ikke
beder vaa det Uvisse, men ved, at Gud ikke lyver, fordi han har forjettet
at give det. Hvor der nu ikke er en faadan Tro, der kan der heller ikke
vcere nogen ret Bon. Derfor er det en skadelig Indbildning, naar man
beder saaledes, at man ikke af Hjertet tsr sige Ja dertil og sikkert slutte,
at Gud bsnhsrer, men bliver i sin Tvivl og siger: „Hvorledes skulde jeg
vcere saa dristig at rose mig af, at Gud horer min Bsn? Jeg er jo en
fattig Synder" o. s. v. Dette kommer deraf, at man ikke fer hen til Guds
Forjettelse, men til sine egne Gjerninger og sin egen Vcerdighed, hvorved man
foragter Gud og gjsr ham til en Lsgner, hvorfor man da heller ikke faar
Noget, som St. Jakob siger: „Hvo der beder, han bede med Tro, Intet
tvivlende; thi den, som tvivler, er ligesom en Havsbslge, der rsres og
drives af Vinden. Thi ikke tcenke det Menneske, at han stal faa Noget af
Herren" 1, 6. Se, saa magtvaaliggende er det Gud, at vi stulle
vcere visse vaa, at vi ikke bede forgjceves, og at vi van ingen Maade stulle
agte vor Bon ringe.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
