Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
355
Luthers store Katechisnms. IV.
Hoved, der viser mig, hvorledes og hvorfor man stal cere dette Kjsd og
Blod. Saaledes og meget mere stal du cere Daaben og holde den hellig
for Ordets Skyld, efterdi han felv har ceret den bande med Ord og Gjer
ninger, dertilmed bekrceftet den med Undere fra Himmelen. Thi mener du,
at det var en Spsg, da Christus lod fig dove, Himmelen oplod sig, den
Hellig-Aand fynlig for ned, og der var idel guddommelig Herlighed og
Majestcet? Derfor formaner jeg atter, at man for Guds Skyld ikke stal
lade de to Ting, Ordet og Vandet, stilles eller rives fra hinanden. Thi
hvis man adstiller Ordet derfra, saa er det ikke andet Vand end det, hvor
med Pigen koger, og det kan vel kaldes et almindeligt Vandbad; men naar
det er med, som Gud har forordnet, faa er det et Sakrament og kaldes en
Christi Daab. Dette voere det forfte Stykke, om det hellige Satraments
Vcesen og Værdighed.
8. For det Andet, efterdi vi nu vide, hvad Daaben er, og hvad
man om den stal mene, maa vi ogsaa lcere, hvorfor og hvortil den er
indstiftet, det er, hvad den gavner, giver og udretter. Dette kan man
heller ikke fatte bedre, end af de ovenanssrte Christi Ord, nemlig: „Hvo
fom tror og bliver dsbt, stal blive salig". Derfor stal du fatte det paa
det Allerenfoldigste, saaledes, at dette er Daabens Kraft, Gjerning, Nytte,
Frugt og øjemed, at den gjsr falig, Thi man dsber Ingen, forat han
stal blive en Fyrste, men, fom Ordene lyde, forat han stal blive falig.
Men at blive falig, det ved man vel intet Andet er, end at blive
forloft fra Synd, Dsd og Djcevel, komme i Christi Rige og evig leve
med ham.
9. Her fer du atter, hvor dyrebar og kostelig Daaben er at agte,
eftersom vi deri faa saadan uudsigelig Skat, hvilket vel ogsaa viser, at den
ikke kan vcere slet og ret Vand alene. Thi blot og bart Vand kunde ikke
udrette Saadant; men Ordet udretter det, og, som ovenfor fagt, at Guds
Navn er deri. Men hvor Guds Navn er, der maa Liv og Salighed ogfaa
vcere, saa det vel kan kaldes et guddommeligt, saligt, frugtbart og naade
rigt Vand; thi ved Ordet faar den den Kraft, at den er Gjenfsdelsens
Bad, som ogsaa St. Paulus kalder den Tit, 3
10. Men naar vore klogtige Hoveder, de nye Aander, sige, at Troen
alene gjsr falig, men Gjerningerne og de udvortes Ting gjore Intet der
til, faa fvare vi, at hos os visfelig Intet gjsr det uden Troen, fom vi
ogfaa siden videre stulle hore. Men det ville de blinde Vejledere ikke se,
at Troen maa have Noget, fom den kan tro, det er, hvortil den kan holde
sig, og hvorpaa den kan staa og tage Fodfcefte. Saaledes hamger nu Troen
ved Vandet og tror, at det er en Daab, hvori der er idel Salighed og
Liv. ikke ved Vandet, fom tilstrcekkelig er fagt, men derved, at det er inder
lig forenet med Guds Ord og Anordning, og hans Navn ligger i det og
hcenger ved det. Naar jeg nu tror dette, hvad gjsr jeg da Andet, end at
tro Paa Gud fom den, der har givet og plantet sit Ord deri og forelcegger
os denne udvortes Ting, hvori vi kunne gribe faadan Skat?
11. Nu ere de saa gale, at de adskille fra hinanden Troen og den
Ting, hvorved Troen hcenger sig, og hvortil den er bunden, selv om’ dette
er noget Udvortes. Ja, det stal og maa vcere noget Udvortes, forat man
kan fatte og gribe det med Sandferne og derved bringe det ind i Hjertet,
ligefom da ogfaa det hele Evangelium er en udvortes mundtlig Prcediken.
len Sum: hvad Gud gjsr og virker i os, det vil han virke’ved saadan
udvortes Indstiftelse. Hvor han mu taler, ja hvorhen eller hvorved han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
