Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Luthers store Katechismus. IV.
slutte saaleoes: „Hvor Troen ikke er ret. der kan Dauden heller tkke vcere
ret". Netop som om jeg vilde slutte: „Dersom jeg Me tror saa er Chi
stus Intet," eller saaledes: „Dersom jeg ikke er lydig, s°a er Fader, Moder
oa øvrighed Intet". Kan man vel slutte saaledes, at fordi Nogen Me
gjor, hvad han skulde gjore, derfor stal Tingen i sig selv vcere eller
a celde Noqet? Kjcere, vend det om og slut heller saaledes: Netop derfor
er Daaben Noget og en ret Daab. smdi man har modtaget den uret.
den ikke i sig selv var ret, saa kunde man ikke misbruge den
eller synde mod den. Saaledes heder det: ucm wllit, cou
det Guld er og bliver Guld, omend en Skjsge bcerer det med
oa Skam. , , <
derfor vcere det en afgjort Sag, at Daaben altld er ret og be
holder sit fulde Vcesen. om end kun eet Menneske blev dobt, og han dertil
ikke troede ret Thi Guds Anordning og Ord lader sig ikke rokke eller for
andre af Mennesker. Men de, Svcermeraanderne, ere saa forblindede at
de ikte se Guds Ord og Bud og ikke agte Daaben og øvrigheden ander
ledes end som Vandet ’i Bcekken eller Gryden eller som et andet Menneske,
og Vordi de ikke se nogen Tro eller Lydighed, stal det heller ikke t stg selv
qjcelde Noget Her er der en hemmelig Oprorsdjcevel, der gjerne vilde rive
Kronen fra øvrigheden, fornt man fidenefter kunne trcede den med Fodder,
dertil forvende og tilintetgjore for os alle Guds Gjerninger og Anordnm
aer Derfor maa vi vcere aarvaagne og rustede og ilke lade os vise eller
vende bort fra Ordet, foråt vi ikke skulle lade Daaben vcrre et blot tomt
Tegn ligesom Svcermerne drsmme.
23/ Tilsidst sial man ogsaa vide, hvad Daaben betyder, og hvorfor
Gud netop anordner saadanne udvortes Tegn og Handlinger til det Sa
krament, hvorved vi allerfsrst blive optagne i Christenheden, Men Hand
lingen eller det ydre Tegn bestaar deri, at man nedscenker os i Vandet,
saa det gaar over os og atter drager os frem deraf. Disse to Stykker, at
synke under Vandet og atter at komme frem, betegne Daabens Kraft og
Virkning hvilken ikke er Andet end den gamle Adams Dodelse, derefter
det nye Menneskes Opstandelse, hvilke to Ting begge skulle forcgaa i os
hele vor Livstid igjennem, saa et christeligt Liv Me er Andet end en daglig
Taab som engang er begyndt og stedse er i Gjcenge. Thi dette maa ste
uden Afladelfe, foråt man stedfe kan udrydde, hvad der horer den gamle
Adam til, og foråt det kan tomme frem, som tilhorer den nye. Hvad er
da det gamle Menneske? Det er det, som er os medfodt fra Adam, hvil
ket er vredagtigt, hadsk, misundeligt, ukyfl, gjerrigt, dovent, hoffcerdigt, ja
vantro fom er befcengt med alle Laster og as Naturen ikke har noget Godt
ved sig. Naar vi nu komme ind i Christi Rige, da stal Saadant daglig
astage, saa vi blive alt mere og mere milde, taalmodige, sagtmodige, alt
mere og mere aflcegge Vantro, Gjerrighed, Had, Avind, Hoffcerdighed,
24. Det er den rette Brug af Daaben iblandt de Chriftne, hvilken
betegnes ved Vanddaaben. Naar nu Saadant Me ster, men man giver
det gamle Menneske Tojlen, saa det kun bliver alt stærkere og stcerkere, da
kaldes det Me at bruge Daaben, men at strcrbe imod Daaben. Thi de,
som ere udensor Christus, kunne intet Andet gjore end daglig blive vcerre,
ligesom ogsaa Ordsproget siger og det i Sandhed forholder sig: „Io lcen
ger, jo vcerre". Var En ifjor stolt og gjerrig, saa er han iaar endnu
meget gjerrigere og stoltere, saaledes, at Udyden sra Ungdommen af vokser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
