Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
360
Lutheis store Katechismus. IV.
op og tiltager med ham. Et lidet Barn har ingen scerlig Udyd ved sig
men naar det bliver celdre, saa bliver det uskikkeligt og ukyst, og kommer
det til sin fulde Manddomsalder, saa bryder det lss med de rette Laster,
jo lamger, jo voerre. Derfor gaar det gamle Menneske ustandselig fremad
i sin Natur, dersom man ikke tvinger og tcemmer det ved Daabens Kraft.
Paa den anden Side, hvor man er bleven Christen, der tager det daglig
af, slllllamge indtil det ganske gaar tilgrunde. Det er ret at krybe ind i
Daaben og daglig atter komme frem deraf. Saaledes er det ydre Tegn
givet, forat det ikke alene stal virke kraftig, men ogsaa have en vis Be
tydning. Hvor nu Troen findes med fine Frugter, der er ikke en lss Ud
tydning, men Gjerningen er derhos; men, hvor Troen ikke er, der bliver
det et blot og bart ufrugtbart Tegn.
25. Og her ser du, at Daaben baade med sin Kraft og fin Betyd
ning ogsaa indbefatter det tredje Sakrament, hvilket man har kaldt „Boden",
eftersom denne egentlig intet Andet er end Daaben. Thi hvad er Bod
Andet end for Alvor at gaa lss paa det gamle Menneske og trrede ind i
et nyt Levnet? Derfor, derfom du lever i Boden, faa vandrer du i Daaben,
hvilken ikke alene betegner faadant nyt Levnet, men ogfaa virker, begynder
og fortfcetter det ; thi i den gives Naade, Aand og Kraft til at undertrykke
det gamle Menneske, forat det nye kan komme frem og blive stcerkt. Derfor
bliver Daaben altid stciaende, og om end Nogen falder fra den og fynder,
faa kunne vi dog altid gaa tilbage til den, forat man atter kan faa det
gamle Menneske under sig. Men med Vand stal man ikke paany oversfe
os; thi om man end lod sig nedfcenke hundrede Gange i Vandet, saa er
der dog ikke mere end een Daab, men dens Gjerning og Betydning varer
og vedbliver. Saaledes er da Boden intet Andet end en Tilbagegang og
Hentrceden til Daaben, saa man gjentager og over det, som man forhen
har begyndt, men fom man dog har ladet af fra.
26. Dette siger jeg derfor, at man ikke stal komme ind Paa den Me
ning, hvori vi i lang Tid have vceret og indbildt os. at Daaben nu var
vcek og borte, faa man ikke mere kunde bruge den, efterat vi atter ere faldne
i Synd. Aarfagen er den, at man derved kun fer hen til den udvortes
Gjerning, fom een Gang er steet. Og det er kommet deraf, at St. Hiero
nymus>) har strevet, at „Boden er den anden Planke, paa hvilken vi maa
fvsmme frem og komme over, efterat det Skib er fsnderbrudt, i hvilket vi
trcede ind ug fare over, naar vi komme ind i Christenheden." Hermed er
nu Daabens Brug ofthcevet, saa den ikke mere kan gavne os. Derfor er det
ikke ret talt eller dog ikte ret forstaaet; thi Skibet fsnderbrydes aldrig, fordi
det, fom sagt, er Guds Anordning og ikke vor Sag, men det hcender vel,
at vi glide og falde nd af det; men, falder Nogen ud, da se han til, at
han kan svsmme hen igjen og holde sig til det, indtil han atter kan komme
op i det og fare deri, ligefom han forhen havde begyndt.
27. Saaledes ser man, hvad for en hsj og ypperlig Ting Daaben
er, fom river os ud af Djcevelens Strube, giver os Gud til Ejendom,
dcemper og borttager Synden, derefter daglig styrker det nye Menneske og
stedse varer og vedbliver, indtil vi fra dette Elende komme til den evige
Herlighed. Derfor stal Enhver agte sin Daab for et dagligt Klcedebon, hvori
han stedse stal gaa, saa han altid lader sig finde i Troen og dens Frugter,
dcemper det gamle Menneske og vokser i det nye. Thi, ville vi vcere Christne,
l) Se ovenf. S. 6? Anm. 3.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
