Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Konkordieformelen - 1ste Del. Kort Begreb - I. Om Arvesynden - Forkastelse af den modsatte falske Lære - II. Om den frie Vilje - Hovedspørgsmaalet i Striden - Den rene Lære efter Guds Ord om denne Artikel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Konkordieformelen, Kort Begreb. 11. 373
det, som tilfældigvis hcenger ved den. Thi Forskjellen mellem Guds og
Djcevelens Gjerning bliver derved paa det Tydeligste angiven, eftersom Djæ
velen ikke kan skabe nogen Substauts, men kun tilfældigvis, med Guds Til
ladelse, fordcerve den af Gud skabte Substants.
II,
Om den frie Vilje.
Hovedsporgsnmalet i Striden
I. Da Menneskets Vilje bliver fuuden i fire forskjellige Tilstande,
nemlig 1) for Faldet, 2) efter Faldet, 3) efter Gjenfodelsen. 4) efter Kjs
dets Opstandelse, saa er Hovedsporgsmaalet her alene om Menneskets Vilje
og Evne i den anden Tilstand, nemlig om, hvad for Krcefter den i aandelige
Ting efter vore fsrste Forceldres Fald har af sig felv for fin Gjenfodelfe,
og om den ved sine egne Krcefter, forend den ved Guds Aand er bleven
gjenfsdt, formaar at skikke og berede sig til Guds Naade og modtage den ved
den Hellig-Aand i Ordet og de hellige Sakramenter tilbudne Naade, eller ikke.
Den rene Lcere efter Guds Ord om denne Artikel.
2. 1. Herom er vor Lcere, Tro og Bekjendelse, at Menneskets Forstand
og Fornuft i aandelige Ting er blind. Intet forstaar af fine egne Krcefter,
som strevet staar Kor. 2, „Det naturlige Menneske fatter ikke de
Ting, som hore Guds Aand til; thi de ere ham en Daarstab og han kan
ikke kjende dem, thi de bedsmmes aandelig."
3. 11. Ligeledes tro, lcere og bekjende vi. at Menneskets uigjenfsdte
Vilje ikke alene er bortvendt fra Gud. men ogfaa er bleven en Guds Fiende,
saa den kun har Lyst og Vilje til det Onde og hvad der er Gud imod,
som skrevet staar Mos. 8. 211: „Menneskets Hjertes Tanke er ond fra
hans Ungdom af." Ligefaa 8, „Kjodets Sands er Fiendstcib
mod Gud, thi den er ikke Guds Lov underdanig, thi den kan ikke engang
vcere det." Ja, ligesaalidtsom et dsdt Legeme kan gjore sig felv levende og
uende tilbage til det legemlige, jordiske Liv, ligesaalidt kan Mennesket, som
ved Synden er aandelig dsdt, oprejse sig selv til det aandelige Liv, som
skrevet staar- „Da vi vare dode i vore Overtrædelser, gjorde han os
levende med Christus" 2, 51. Derfor ere vi heller ikke af os felv
dygtige til at tcenke Noget, som af os selv, men vor Dygtighed er af Gud.
2 Kor. 3
4. 111. Men Omvendelsen virker Gud den Hellig-Aand ikke uden Midler,
men bruger dertil Guds Ords Prwdiken og Hsrelse, som strevet staar Mom.
1, „Evangeliet er en Guds Kraft til Salighed." Ligefaa >Mom. 10,
„Troen kommer ved Guds Ords Hsrelfe." Og det er Guds Vilje,
at man stal hore hans Ord og ikte tilstoppe sine Aren, Ved dette Ord er
den Hellig-Aand ncervcerende og oplader Hjerterne, saaat de, som Lydia i
Apostlernes Gjerninger 16 mcerke derpaa og saaledes blive omvendte
alene ved den Hellig-Aands Naade og Kraft, som ene og alene virker Men
neskets Omvendelse. Thi uden hans Naade er vor Villen og Lsben, vor
Planten, Saaen og Vanden altsammen Intet, naar ikke han giver Vceksten
lßom. 9, 16. 1 Kor, 3, ligesom Christus siger 15, 51- „Uden
mig kunne I slet Intet gjsre." Med disse saa Ord frakjender han den frie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
