Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Konkordieformelen - 1ste Del. Kort Begreb - III. Om Troens Retfærdighed for Gud - Den christelige Kirkes rene Lære i Modsættning til begge de nu opstillede Vildfarelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
guddommelige Natur alene eller efter den menneskelige Natur alene, men den
hele Christus er det efter begge Naturer, alene ved sin Lydighed, hvilke»
han som Gud og Menneske har bevist sin Fader indtil Dsden, og hvormed
han har fortjent os Syndernes Forladelse og det evige Liv, som strevet
staar 5, „Ligesom ved det ene Menneskes Ulydighed de Mange
ere blevne Syndere, saa stulle ogsaa de Mange vorde retfcerdige veo den
Enes Lydighed."
3. II. Derfor tro, lcere og bekjende vi, at vor Retfærdighed for Gud
bestaar deri, at Gud tilgiver os Synden af idel Naade, nden nogen vor
forangaaende, ncervcerende eller efterfslgende Gjerning, Fortjeneste eller Vær
dighed, skjenker og tilregner os Christi Lydigheds Retfcerdighed, for hvilken
Retfærdigheds Skyld vi hos Gud blive tagne til Naade og agtede for retfærdige.
4. III. Vi tro, lcere og bekjende, at Troen alene er det Middel og
Redstab, hvormed vi gribe Christus og dermed ogsaa i Christus den Ret
færdighed, som gjcelder for Gud- for hans Skyld bliver faadan Tro regnet
os til Retfærdighed. Rom. 4
5. IV. Vi tro, lcere og bekjende, at denne Tro er ikke en blot Kund
skab om Historien om Christus, men en saadcm Guds Gave, hvorved vi i
Evangeliets Ord ret erkjende Christus, vor Gjenlsser, og scette vor Lid til
ham, at vi alene for hans Lydigheds Skyld af Naade have Syndernes
Forladelse, blive af Gud Fader agtede for hellige og retfcerdige og blive
evig salige.
6. V. Vi tro, lcere og bekjende, at efter den hellige Skrifts Talebrug
Ordet „retfcerdiggjsre" i denne Artikel betyder at absolvere eller aflsse, det
er, frikjende for Synd. „Den, som retfcerdiggjsr den Ugudelige, og den,
som domfcelder den Retfcerdige, en Vederstyggelighed for Herren ere de begge
To" Mdfp. 17, 151. Ligesaa: „Hvo vil anklage Guds Udvalgte? Gud
er den, som retfcerdiggjsr"
dene og d, e. „Levendegjsrelfe" og „Gjenfsdelse",
blive brugte, saaledes som Tilfceldet er i Apologien, da ster det ogsaa i
samme Betydning; ellers forstaaes derved Menneskets Fornyelse, som er at
adskille fra Troens Retfcerdiggjsrelfe.
7. VI. Vi tro, lære og bekjende ogsaa, at, uagtet der ved de sande
Troende og i Sandhed Gjenfødte hænger mange Skrøbeligheder og Brøst
ligetil deres Grav, saa skulle de dog for den Sags Skyld ikke tvivle hverken om
sin Retfærdighed, som bliver dem tilregnet ved Troen, ej heller om sine
Sjæles Salighed, men være forvissede om, at de for Christi Skyld have en
naadig Gnd i Kraft af det hellige Evangeliums Forjettelse og Ord.
8. VII. Vi tro, lære og bekjende, at man til Bevarelse af den rene
Lære om Troens Retfærdighed for Gud maa med særlig Flid holde fast
ved „particulæ exclusivæ“, d. e. ved efterfølgende Ord af den hellige
Apostel Paulus, hvorved han ganske og aldeles adskiller Christi Fortjeneste fra
vore Gjerninger og giver Christus alene Æren, saasom naar den hellige
Apostel Paulus skriver: „af Naade“, „uforskyldt“, „uden Loven“, „uden
Gjerninger“, „ikke af Gjerninger“ [Ef. 2, 8. Rom. 1, 17. 3, 24. 4, 3 ff.
Gal. 3, 11. Hebr. 11.], hvilke Ord allesammen betyde saa Meget som, at
vi alene ved Troen paa Christus blive retfærdige og salige.
9. VIII. Vi tro, lære og bekjende, at skjønt forangaaende Anger og
efterfølgende gode Gjerninger ikke høre med til Artikelen om Retfærdiggjørelsen
for Gud, maa man dog ikke opdigte en Tro, som skulde kunne være og
blive sammen med og ved Siden af et ondt Forsæt om at synde og at handle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
