Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Konkordieformelen - 1ste Del. Kort Begreb - IV. Om gode Gjerninger - Hovedspørgsmaalet i Striden om de gode Gjerninger - Den christelige Kirkes rene Lære om denne Strid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
378 Konkordieformelen. Kort Begreb. IV.
af folgende Scrtninger, idet den ene Del har skrevet „Gode Gjerninger
ere nsdvendige til Salighed; det er umuligt at blive salig uden gode Gjer
ninger;" ligesaa - ~ Ingen er nogensinde bleven salig uden gode Gjerninger/’
medens derimod den anden Del har skrevet- „Gode Gjerninger ere ska
delige til Salighed."
3. 11. Dernceft har der ogsaa rejst sig en Splid mellem nogle Theologer
om de to Ord „nsdvendig" og „fri," idet den ene Tel har kjcempet for,
at man ikke stal bruge Ordet „nsdvendig" om den nye Lydighed, som ikke
fremgaar af Nsd og Tvang, men en af frivillig Aand, medens derimod den
anden Del har holdt fast ved Ordet „nsdvendig", fordi en saadan Lydighed
ikke beror van vort Godtykke, med de gjenfsdte Mennesker ere skyldige til
at vise saadan Lydighed. Af denne Strid om hine Ord har der senerehen
udviklet sig en Strid om Sagen selv, idet den ene Tel har kjcempet for,
at man aldeles ikke skulde drive paa Loven iblandt de Christne, men alene
af det hellige Evangelium formane Folket til gode Gjerninger, medens den
anden har bekjcempet denne Mening.
Den christelige Kirkes rene Loere om denne Strid.
4. Til grundig Opklaring og Afgjsrelse af denne Tvist er vor Lcere,
Tro og Bekjendelse denne:
I. At gode Gjerninger som et godt Trcees Frugter ganske vist og
utvivlsomt fslge paa den sande Tro, saasandt den ikke er en dod, men en
levende Tro.
5. 11. Vi tro, lcrre og bekjende ogsaa, at de gode Gjerninger ganske
skulle udelukkes, ikke alene af Artiklen om vor RetfcerdiggMelse for Gud,
men ligesllllvel ogsaa, naar der er Sporgsmaal om vor evige Salighed,
ligesom Apostelen med klare Ord vidner, hvor han skriver saaledes- „Lige
som og David priser det Menneske saligt, hvem Gud tilregner Retfærdighed
uden Gjerninger: Salig er den Mand, hvem Herren ikke vil tilregne Synd"
Rom. 4 » ff. Ps. 32, t f.j. Og atter- „Af Naade ere I frelste, og det
ikke af eder, Guds er Gaven, ikke af Gjerninger, forat ikke Nogen stal rose
sig" Es. 2 ft f.^.
6. 111. Vi tro, lcere og bekjende ogsaa, at alle Mennester, men iscrr de ved
den Hellig-Aand gjenfodte og fornyede, ere skyldige at gjore gode Gjerninger.
7. IV. I denne Forstand blive Ordene „nsdvendig," „stal" og „maa"
ret og christelig brugte ogsaa om de Gjenfsdte og ere ingenlunde mod den
sunde Lcerdoms Form.
8. V. Dog stal man ved de omhandlede Ord og „n6L6B
- og „nsdvendig," naar Talen er om de Gjen
fsdte, ikke tcenke paa nogen Tvang, men alene paa den skyldige Lydighed,
som de sande Troende, forsaavidtsom de ere gjenfsdte, yde ikke af Lovens
Tvang eller Driven, men af en frivillig Aand; thi de ere ikke mere under
Loven, men under Naaden jßom, 6, t 4. 7, 6, 3, 14^.
9. VI. Derfor tro, lcrre og bekjende vi ogfcw, at naar det siges, at de
Gjenfsdte gjore gode Gjerninger af en frivillig Aand, stal dette ikke for
staaes, som om det beroede paa det gjenfodte Menneskes Godtykke at gjsre
eller lade det Gode, eftersom han vil, og fom om han ligefuldt kunde beholde
Troen, om hau end forscetlig bliver ved at synde.
10. VII. Dette stal dog ikke forståa es anderledes, end som den Herre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
