Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Konkordieformelen - 1ste Del. Kort Begreb - X. Om Kirkeskikke som man kalder Adiafora eller Middelting - Hovedstriden om denne Artikel - Den rette, sande Lære og Bekjendelse om denne Artikel - Falsk Lære om denne Artikel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
391
Konkordieformelen. Kort Begreb. X,
Hovedstriden om denne Artikel,
2. Hovedfporgsmaalet har vceret, om man i Forfolgelfens Tid og i
Tilfcelde, hvor det gjcelder at bekjende, omend Evangeliets Fiender ikke stemme
overens med os i Lceren, dog med ustadt Samvittighed kan paa Modstan
dernes indtrængende Forlangende og Begjcering igjen indfsre afskaffede Cere
monier, som i fig selv ere Middeltid g og af Gud hverken paabudne eller
forbudne, og faaledes stemme overens med dem i saadanne Ceremonier og
Middelting. Den ene Del har sagt Ja, den anden Nej dertil.
Den rette, sande Lcere og Bekjendelse om denne Artikel.
3. I. For at bilcegge ogsaa denne Tvist tro, lcere og bekjende vi en
stemmig, at Ceremonier eller Kirkestikke, som hverken ere paabudne eller for
budne i Guds Ord, men alene indstiftede for Ssmmeligheds og god Ordens
Skyld, i og for sig felv ikke ere nogen Gudstjeneste eller nogen Del af samme,
Matth. 15 „De dyrke mig forgjceves, idet de lcere faadanne Lcerdomme,
som ere Menneskers Bud."
4. 11. Vi tro, lcere og bekjende, at Guds Menighed Paa ethvert Sted
og til enhver Tid efter sin Lejlighed har Magt til at forandre faadanne
Ceremonier paa den Maade, fom det kan voere Guds Menighed til stsrst
Nytte og Opbyggelse.
5. 111. Dog stal man heri vogte sig for 11l Letsindighed og Forargelse
og ifcer med al Flid skacme dem, der ere svage i Troen.
6. IV. Vi tro, lcere og bekjende, at vi i Forfolgelfens Tid, naar en
aaben Bekjendelfe af vor Tro krceves af os, ikke i faadanne Middelting
maa vige for Modstanderne, som Apostelen skriver: „Staar derfor fast i den
Frihed, hvormed Chriftus har frigjort os, og lader eder ikke atter holde
under Trceldoms Acig" 5, Ligesaa: „Drager ikke i fremmed
Acig! Hvad Samfund har Lys med Msrke?" Kor. 6, Ligefaa:
„Forat Evangeliets Sandhed maatte blive varig hos eder, vege vi ikke noget
øjeblik med Underdanighed for dem" 2, 51. Thi i faadcmt Tilfcelde
handles der ikke lcenger om Middelting, men om Evangeliets Sandhed, om
den christelige Frihed og om Stadfcestelfe af aabenbart Afguderi, fom og
om at uudgaa at forarge dem, der ere fvage i Troen; i faadanne Ting stulle vi
ikke give Noget efter, men aabent bekjende og lide derfor, hvad Gud tilstikker
os og tilsteder sit Ords Fiender at gjore os.
7. V. Vi tro, lcere og bekjende ogsaa, at ingen Menighed stal fordomme
en anden, fordi den ene har fcerre eller flere udvortes, af Gud ikke paa
budne Ceremonier, end den anden, naar de kun ellers bevare indbyrdes
Enighed i Lceren og i alle dens Artikler fom ogsaa i den rette Brug af
de hellige Sakramenter, Alt efter det vel bekjendte Ord: „DiZZcmantia,
nou 6iBB«lvit eonBoN3,lltikun tlclsi", Ulighed i Faste stal ikke ophceve
Enigheden i Troen.
8. Efter dette forkaste og fordomme vi det fom urigtigt og stridende
mod Guds Ord, naar det bliver lcert:
I. At Menneskehud og Anordninger i Kirken stulle i og for sig be
tragtes fom en Gudstjeneste eller en Del af samme.
Falsk Lcere om denne Artikel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
