Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Konkordieformelen - 2den Del. Grundig, klar, rigtig og endelig Gjentagelse og Forklaring - Indledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Konkordieformelen. Grundig Forklaring.
oftscette og overleveret Kejser Karl den Femte en christelig Konfession, hvori
de klart og aabent have aflagt sin christelige Bekjendelse om, hvad der om
de fornemste Artikler, navnlig om dem, som vare omtvistede mellem dem og
Papisterne, bliver troet og lcert ide christelige evangeliske Kirker, Denne
Bekjendelse har Modparten alligevel seet surt til, men den er, Gud vcere
lovet, indtil denne Dag bleven uigjendreven og uomstsdt.
2. Til denne christelige og i Guds Ord velgrundede augsburgste
Konfession bekjende vi os herigjennem endnu engang af Hjertens Grund,
idet vi blive saft ved sammes enfoldige, klare og rene Opfattelse, som Ordene
fore den med sig. Vi holde ncevnte Konfession for et rent chrifteligt Sym
bol, til hvilket i denne Tid rette Christne skulle holde sig ncest efter Guds
Ord, ligesom man jo ogsaa for i Tiden i Anledning af forefaldne store
Stridigheder i Guds Kirke har opstillet Symboler og Bekjendelser, til hvilke
de rene Lcerere og Tilhsrere med Hjerte og Mund da have bekjendt sig.
Vi tcenke ogsaa ved den Almægtiges Naade indtil vor Ende at blive fast
ved tidtmeldte Konfession, saaledes som den Aar 1530 blev overrakt
til Kejser Karl den Femte, og ikke er det vor Tanke hverken i dette eller
noget andet Skrift i mindste Maade at afvige fra tidtncevnte Konfession eller
opstille nogen anden og ny Konfession.
3. Ihvorvel nu den christelige Lcere i famme Konfession for en stor
Del (fraregnet, hvad der er steet af Papisterne) er forbleven ucmfegtet, faa
kan det alligevel ikke negtes, at nogle Theologer ere afvegne fra enkelte vig
tige og betydningsfulde Artikler i ncevnte Konfession og enten ikke have
fundet deres rette Mening eller ikke ere blevne staaende ved samme, tildels
vel ogsaa have dristet sig til at lcegge en fremmed Mening ind i dem og
dog, trods alt dette, ville tilhore den augsburgste Konfession, ststte sig til
den og rose sig af den. Heraf ere da tunge og fordcervelige Splittelser
opstaaede i de rene evangeliske Kirker, ligesom jo ogsaa i de hellige Apostlers
Levetid strcekkelige Vildfarelser trcengte sig ind iblandt dem, som vilde vcere
Christne og roste sig af Christi Lcere, idet Nogle vilde blive retfcerdige og
salige ved Lovens Gjerninger (Av. Gj. 15), Nogle negtede de Dsdes Op
standelse (1 Kor, 15), Nogle ikke troede, at Christus var sand,, evig Gud, mod
hvilke da de hellige Apostler i sine Prcedikener og Skrifter maattefsre en heftig
Kamp, stjsnt slllldcmne grove Vildfarelser og alvorlige Stridigheder heller
ikke dengang lob af uden stor Forargelfe baade fra de Vantroes og de
Svagttroendes Side; paa famme Maade juble den Tag idag Papisterne
over de Splittelser, som ere opstaaede blandt os, i det uchristelige og dcmr
lige Hand, at disse Uenigheder stulle blive til den rene Lceres endelige Un
dergang, medens de Svagttroende forarge sig derover og dels tvivle, om den
rene Lcere under saa store Splittelser kan vcere hos os, dels ikke vide, hvil
ket Parti de skulle holde med ide omtvistede Artikler. Thi de forefaldne
Stridigheder ere ikke blot Misforstaaelser eller Ordstrid, som Nogle holde
dem for, fom om den ene Del ikke tilstrækkelig skulde have opfattet den
andens Mening, og saaledes Striden alene dreje sig om nogle enkelte Ord,
paa hvilke der ikke ligger stor Magt, men det er vigtige og hsje Ting,
hvorom der har vceret kjcempet, og de ere saadanne, at den ene og vild
farende Dels Mening ikke kan eller stal taales i Guds Kirke, end mindre
undskyldes eller forsvares.
4. Derfor krcrver Nsdvendigheden, at de omtvistede Artikler af Guds
Ord og anerkjendte Skrifter blive fcmledes forklarede, at Enhver, som har
christelig Forstand, kan forståa, hvilken Mening i hine Tvistigheder stemmer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
