Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Konkordieformelen - 2den Del. Grundig, klar, rigtig og endelig Gjentagelse og Forklaring - I. Om Arvesynden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Konkordieformelen. Grundig Forklaring, I. 405
mcmichceiste. Derfor stal det ogsaa i Korthed blive angivet, hvilken modsat
Lcere om denne Artikel i vore Kirker bliver afvist og forkastet.
14. I. For det Fsrste blive saaledes i Modscetning til de gamle og
nye Pelagianere fslgende falske Meninger og Lcerdomme revsede og for
kastede, nemlig at Arvesynden alene er en „i-satus" eller Skyld, paadragen
ved fremmed Overtrædelse, udenat vor Natnr derved er i nogen Maade
fordærvet.
15. 11. Ligefaa, at de fyndige onde Lyster ikke ere Synd, men visse
Naturens Vilkcmr eller medstabte og væsentlige Egenskaber.
16. 111. Eller at den ovenncevnte Mangel og Skade ikke egentlig og
virkelig for Gud er faadcin Synd, formedelst hvilken Mennesket udenfor
Christus maatte vcere et Vredens og Fordsmmelsens Barn, i Satans Rige
og under hans Magt.
17. IV. Fremdeles afvises og forkastes ogfaa fslgende og lignende
pelagianste Vildfarelser, som, at Naturen ogsaa efter Faldet er ufordcervet
og navnlig i aandelige Ting aldeles god og ren og fuldkommen i fine
~naturalis, d. e. i sine natnrlige Krcefter.
18. V. Eller at Arvefynden kun er en udvortes, ringe og übetydelig,
indsprcengt eller vedheftende Plet eller en „«orruMo t3,utum aoeiclkiitium
aut d. e. en Fordcervelse alene af nogle tilfceldige Ting ved
Menneftets Natur, ved og under hvilken Naturen alligevel har og beholder
sin Godhed ag Kraft ogfaa i aandelige Ting.
19. VI. Eller at Arvesynden ikke er en Versvelse eller Mangel af
saadanne aandelige gode Krcefter, men kun en udvortes Hindring for dem,
ligesom, naar en Magnet bliver bestrogen med Hvidlsgsaft, derved dens na
turlige Kraft ikke bliver tilintetgjort, men kun hindret; eller at denne Lyde
kan med Lethed udvistes, ligefom en Plet af Ansigtet eller en Farve af Vceggen.
20. VII, Iligemaade blive ogfaa de straffede og forkastede, fom lcere,
at Naturen ved Faldet vel er meget fvcekket og fordcervet, men alligevel ikke
ganske og aldeles har tabt alt Godt, som horer til guddommelige, aandelige
Ting, og at det heller ikke forholder sig, fom man fynger i vore Kirker:
„Ved Adams Fald er plat fordcervet menneskelig Natur og Vcesen, " men
at den endnn fra den naturlige Fodfel af har noget Godt, hvor lidet, ringe
og übetydeligt det ogfaa er, faasom Vekvemhed, Fcerdighed, Dygtighed
eller Evne til at begynde, virke eller medvirke Noget i aandelige Ting, Thi
hvad angaar udvortes, timelige, verdslige Ting og Anliggender, som ere
Fornuften uuderlagte, derom stal der i efterfølgende Artikel gives Oplysning,
21. Disfe og lignende falske Lcerdomme blive derfor straffede og for
kastede, fordi Guds Ord lcerer, at den fordcervede Natur ved og af sig felv
i aandelige, guddommelige Ting ikke formcmr noget Godt, end ikke det ringeste,
saasom gode Tanker, og ikke alene det, men at den ved og af sig felv for
Gud ikke kan Andet end fynde, 1 Mof. 6 og 8
22. Saa maa denne Lcere da ogfaa paa den anden Side forvares
mod den mcmichceiste Vildfarelse. Derfor blive ogfaa fslgende og lignende
Vranglcerdomme forkastede, faasom at nu efter Faldet den menneskelige Natur
fraforstaf bliver stabt ren og god, og at derefter Arvesynden (som noget
Vcesentligt) udenfra ved Satan bliver indgydt og indblandet i Naturen,
ligefom Gift blandes i Vin.
23. Thi hvorvel i Adam og Eva Natureu fraforstaf er fkabt ren,
god og hellig, fan er dog ved Faldet Synden ikke paa den Mande tommen ind
i deres Natur, som Mcmichceerne svcermerst have pcmstaaet, som om Satan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
