Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Konkordieformelen - 2den Del. Grundig, klar, rigtig og endelig Gjentagelse og Forklaring - I. Om Arvesynden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Konkordieformelen, Grundig Forklaring, I, 409
Forsijel stal og maa fastholdes mellem det ved Synden fordcervede Men
neskes Natur eller Subftants og Synden, hvormed og hvorved Mennesket
er fordcervet, Og dette vcere nok til enfoldig Forklaring af den sande Lcere
og den modsatte Lcere („in tb6Bi «t 3,ntitb6Bi") i denne Strid, forsaavidt
Hovedsagen i sig selv vedkommer, her ialfald, hvor der ikke stal gives nogen
udforlig Drsftelse af Sagen, men kun de fornemste Hovedstykker artikelviv
behandles.
35. Men hvad nu Ord og Talemaader angaar, er det det Bedste og
Sikreste, at man bruger og bevarer den rette Form af de funde Ord, saaledes
fom der i den hellige Skrift og ovenncevnte Boger bliver talt om denne Artikel.
36. Ogsaa ~BL<Mivooartoii6B d. e. Ord og Talemaader,
som bruges og anvendes i forstjellig Betydning, stal man for at forebygge
Ordstrid omhyggelig og nojagtig forklare. Naar man f. Ex. siger: „Gud
staber Menneskets Natur", da sorstaar man ved Ordet „Natnr" Menneskets
Vcesen, Legeme og Sjcel. Men ofte kalder man en Tings Art eller Vanart
dens Natur, fom naar man siger: „Slangens Natur er at stikke og forgifte."
Saaledes siger Luther, at Syud og at synde er det fordcervede Menneskes
Art og Natur. Saaledes betegner ogsaa Ordet „Arvesynd" egentlig vor
Naturs dybe Fordærvelse, saaledes som den bliver beskreven i de schmalkaldisle
Artikler. Men undertiden indbefatter det ogfaa eller
d. e. Mennesket felv med Legeme og Sjcel, hvori Synden er og
stikker, fordi nemlig Mennesket er fordcervet og forgiftet ved Synden og
syndigt, som naar Luther siger: „Din Fodsel, din Natur og dit hele Vcesen
er Synd," d. e. syndigt og urent. Udtrykkene „Natursynd", „personlig
Synd", „vcesentlig Synd" forklarer Luther selv saaledes, at han mener, at
ikke alene Ord, Tanker og Gjerninger ere Synd, men at Menneskets hele
Natur, Person og Vcesen ved Arvesynden er ganske og aldeles i Bund og
Grund fordcervet.
37. Men hvad de latinste Ord og angaar,
da stal man i offentlige Prcedikener billigvis spare de enfoldige Menigheder
for disfe, faafom faadanne Ord ere ukjendte for den simple Mand. Men
naar de Lcerde sig imellem eller blandt Andre, for hvem faadanne Ord ikke
ere ukjendte, benytte sig af dem i denne Sag, ligesom Ambro
sius og ifcer Augustin, som og flere andre anseede Kirkelcerere af Nsd
vendighed have gjort for at forklare denne Lcere mod Kjcetterne, faa gjsre
de dermed en ctiviBic>", d. e. en faadan Deling, hvorved Inte
bliver liggende i Midten, d e. Alt hvad der er, maa enten vcere „Bud
-Btanria", d. e. et felvftcendigt Vcesen, eller d. e. en tilfceldig
Ting, fom ikke bestaar vcefentlig for sig selv, men tilhorer et andet selvstcrndigt
Vcesen og kan stjelnes derfra, en Deling, fom ogfaa Cyrillus og
benytte fig as.
38. Og da nu blandt Andet ogfaa dette er en utvivlfom, uimodsigelig
Grundsætning i Theologien, at enhver Subftants (eller felvftcendigt Vcesen),
forfaavidt den er en Subftants, enten er Gud selv eller en Guds Gjerning
og Skabning, har Augustin i mange Skrifter mod Mcmichceerne og alle
sande Lcerere med ham med velberaad Hu og for fuldt Alvor fordsmt og
forkastet den Tale: ~?6«c:atnm oriFiniß 68t Bnbßwntia vel natura’’, d. e
’) Eusebius, Biskop af Cccsarea, dsd 340.
’) Cyrillus, Biskop af Alexandrien, dsd 444. - Basilius den Store, Biskop ai
Neo°Ccesarea, dsd 378.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
