- Project Runeberg -  Konkordiebogen, eller Den evangelisk-lutherske Kirkes Bekjendelsesskrifter /
412

(1882) [MARC] With: Carl Paul Caspari, Gisle Johnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Konkordieformelen - 2den Del. Grundig, klar, rigtig og endelig Gjentagelse og Forklaring - II. Om den frie Vilje eller de menneskelige Kræfter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Konkordieformelen, Grundig Forklaring, 11.
og Bekjendelse fslgende: I aandelige og guddommelige Ting kan det uigjen
fsdte Menneskes Forstand, Hjerte og Vilje af egne naturlige Krcefter slet
Intet forståa, tro, modtage, tcenke, ville, begynde, fuldbringe, gjsre, virke
eller medvirke, men det er ganske og aldeles fordcervet og uddodt’til det
Gode, saaat i Menneskets Natur, efter Faldet for Gjenfsdelfen, ikke den
mindste Gnist af aandelige Krcefter er bleven tilbage eller er forhaanden
ved hvilken det af sig selv skulde kunne berede sig til Guds Naade eller
modtage den tilbudne Naade eller for og af sig selv vcere stikket eller gjsre
sig stikket til den eller af fine egne Krcefter formåa at hjcelpe, gjsre, virke
eller medvirke Noget til sin Omvendelse, hverken helt eller halvt eller for
nogen Del, end ikke den ringeste eller mindste, af sig selv, som af sig felv,
men det er en Syndens Trcel Joh. 8 og en Djævelens Fange, af
hvem det drives Ef. 2 2 Tim. 2 Derfor er den naturlige
frie Vilje efter fin forvendte Beskaffenhed og Natur alene kraftig og virkfom
til det, som mishager Gud og er ham imod.
4. Denne Forklaring og dette Hovedsvar paa det i Indgangen til
denne Artikel opstillede Hovedspsrgsmaal bekrcrftes og stadfæstes ved fslgende
Grunde af det guddommelige Ord; ere disfe Grunde end den hoffcerdige
Fornuft og Filofofi imod, faa vide vi dog, at denne forvendte Verdens
Visdom kun er Daarlighed for Gud, og at der alene af Guds Ord stal
dommes om Troens Artikler.
5. I. For det Fsrste er Menneskets Fornnft eller naturlige Forstand,
hvorvel den endnn har en liden dunkel Gnist af den Erkjendelse, at der er
en Gnd til, ligefom ogfaa af Lovens Lcere Rom. 1
kundig, blind og forvendt, at endog de allerfornuftigste og lcrrdeste Folk paa
Jorden, fom lcefe eller hsre Evangeliet om Guds Ssn og Forjettelsen om
den evige Salighed, dog ikke af egne Kræfter kunne fornemme, fatte, forståa
eller tro og holde det for Sandhed; tvertimod, jo stsrre Flid og Alvor de
anvende, og jo mere de ville med sin Fornnft begribe disfe aandelige Ting,
des mindre forståa og tro de, og de holde alt Saadant for idel Daarstab
eller Fabler, ssrend de blive oplyste og lcerte af den Hellig-Aand, I Kor. 2
l’141: „Det naturlige Menneske fatter ikke de Ting, fom hsre Guds Aand
til, thi de ere ham en Taarskab, og han kan ikke kjende dem; thi de
bedsmmes aandelig." 1 Kor. 1 „Efterdi Verden ikke ved sin Visdom
fjendte Gnd i Guds Visdom, behagede det Gud ved deune Prædikens Daar
stab at gjsre dem salige, som tro. " Ef. f.^ .- „De svrige Hedninger
<som ikke ere gjenfsdte ved Guds Aand) vandre i sit Sinds Forfængelighed,
formorkede i Forstanden, fremmedgjorte for Guds Liv formedelst den Van
kundighed, som er i dem, formedelst sit Hjertes Forhærdelse." Matth. 13
sil ff. Luk, 8, 101: „Seende se de ikke, hsrende hsre de ikke og forståa
ikke heller-, men eder er det givet at kjende Himmeriges Riges Hemmelig
heder," Rom. 3 „Der er ingen Forstandig: der er Ingen, som
ssger efter Gud. Alle ere afvegne; der er Ingen, som gjor Godi, der er
end ikke Een." Ligesaa kalder Skriften det naturlige Menneske i aandelige
og guddommelige Ting ligefrem et Msrke. Ef. 5 Av. Gj. 26
Joh. 1 „Lyfet skinner i Msrket (det er, i den msrke, blinde Verden,
som ikke erkjender eller agter Gud), og Msrket fattede det ikke." Ligesaa
lcerer Skriften, at Mennesket i sine Synder ikke alene er sygt og svagt, men
ganske dsdt, Ef, 2 j> 51. Kol. 2 Ligefom nu dct Menneske, som
er legemlig dsdt, ikke kan af egne Krcefter berede eller stikke sig til at faa
det timelige Liv igjen, faaledes kan heller ikke det Menneske, som er acmdelig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:40:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bekjen82/0420.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free