Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Konkordieformelen - 2den Del. Grundig, klar, rigtig og endelig Gjentagelse og Forklaring - II. Om den frie Vilje eller de menneskelige Kræfter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Konkordieformelen, Grundig Forklaring. 11. 415
Vilje, tale de om, at den er stikket til at blive fri, at den nemlig ved Guds
Naade kan blive omvendt til det Gode og blive virkelig fri, hvortil den i
Negyndelfen er skabt" (Bd. I. S. 23 6). Liguende skriver ogsaa Augustin
i sin anden Bog mod Julians) (Nr. Luther over Hos, 6te Kap. Ligesna
i Kirkepostillen over Epistelen paa Juledag Tit. 3. Ligesaa over Evange
liet paa 3dje Ssndag efter Helligtrekonger).
10. Men forinden Mennesket bliver oplyst, omvendt, gjenfsdt, fornyet
og draget ved den Hellig-Aand, kan han af sig selv og sine egne naturlige
Kroefter i aandelige Ting og i sin egen Omvendelse eller Gjenfsdelfe lige
saalidt begynde, virke eller medvirke Noget, som en Sten eller Stok eller
Lerklump. Thi stjont han vel kan styre de udvortes Lemmer og hore Evan
geliet og paa en Mande betragte det, ja tale derom, som man ser Tilfoeldet
er med Farifoeerne og Hyklerne, saa holder han det dog sor Daarstab og
kan ikke tro det, er ogsaa i dette Stykke voerre end en Stok, forsaauidt, han er
gjenstridig og fiendsk mod Guds Vilje, naar ikke den Hellig-Aand er kraftig
i ham og optcender og virker hos ham Troen og andre Gud velbehagelige
Dyder og Lydighed.
11. 111. Hertil kommer nu for det Tredje, at i den hellige Skrift
Omvendelsen, Troen paa Christus, Gjenfsdelfen, Fornyelsen og Alt, hvad
der horer til sammes virkelige Begyndelse og Fuldendelse, ikke tillcegges den
naturlige srie Viljes menneskelige Krcrfter, hverken helt eller halvt eller for
nogen, endog den ringeste eller mindste Del, men in zaliclnin, d. e. ganske
og aldeles, tilskrives alene den guddommelige Virkning og den Hellig-Aand,
som ogsaa Apologien siger.
12. Fornuften og den frie Vilje formaar nogenlunde at fore et ud
vortes oerbnrt Liv, men at Mennesket bliver fodt paany, indvortes faar et
andet Hjerte, Sind og Hu, det virker alene den Hellig-Aand. Han aabner
Hjerte og Forstand til at forståa Skriften og at give Agt paa Ordet, som
skrevet staar Luk. 24 - „Han oplod deres Forstand til at forståa
Skrifterne." Ligesaa Av. Gj. t 6 „Lydia Horte til; hendes Hjerte
oplod Herren, saa huu gav Agt paa det, som blev talt af Paulus."
virker i os bande at ville og at udrette" Fil. 2 „Han giver Om
vendelse" Ap. Gj. 5 f3l^j.’ 2 Tim. „Han virker °Troen" Fil. 1
„Eder er det foruudt at tro paa ham." Ef. 2 „Det er en Guds
Gave." Joh. 6 „Dette er Guds Gjerning, at I skulle tro paa den,
som han udsendte." Han giver Hjerte til at forståa, Ojne til at se og
Oren til at hore med 5 Mos. 29 Matth. 13 Han er en
Gjenfodelsens og Fornyelsens Aand Tit, 3 Han borttager det haarde
Stenhjerte og giver et nyt, blodt Kjodhjerte. saa vi vandre i hans Bud
Ezech. 11 36
skabt os i Christus Jesus til gode Gjerninger Ef. 2 og til nye
Skabninger 2 Kor. 5 sl?j. Gal. 6 Og i en Sum: „Al god Gave
kommer fra Gud" Jak. 1 „Ingen kan komme til Christus, uden
Faderen faar draget ham" Joh. 6
den, hvem nonnen vil nabenbare det" Matth. 11
Jesus Herre, udeu ved deu Hellig-Aand" 1 Kor. 12 „Og uden mig,
siger Christus, kunne I flet Intet gjore Joh. 15 Thi „al vor Dyg’
tighed er af Gud" 2 Kor. 3 s>l. „Og hvad har du, fom du ikke har an
nammet? Hvi rofer du dig, fom om du ikke havde annammet det?" i Kor.
!) Se ovenfor S. 90 Anni. 1
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
