Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Konkordieformelen - 2den Del. Grundig, klar, rigtig og endelig Gjentagelse og Forklaring - II. Om den frie Vilje eller de menneskelige Kræfter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Konkordieformelen. Grundig Forklaring. 11,
423
at w den Hellig-Aand kommer det af egne naturlige Krcefter begyndte
Gode til Hjcelp, fordi Mennestet er for fvagt til at fuldbringe det.
40 IV For det Fjerde Synergisternes’) Lcere, hvilke foregive, at
Mennestet i aandelige Ting ikke er ganste dsdt til det Gode men hnardt
snaret oq halvdsdt. Skjsnt altfaa den frie Vilje er for fvag til at gisre Be
nyndelsen og af egne Krcefter at omvende fig til Gud og af Hzertet vcere
Guds Lov underdanig, faa kan den dog, naar den Hellig-Aand Be
qyndelsen og kalder os ved Evangeliet og tilbyder os sin Naade Syndernes
Forladelse oq evig Salighed, af fine egne naturlige Krcefter komme Gud
imsde oq nogenlunde, omend kun lidet og strsbeligt, bidrage, hzcelpe og
medvirke Noget til at berede og stikke sig til Guds Naade og gribe den
annamme den og tro Evangeliet, ogfaa i Fortsættelsen og Bevarelsen af
denne Gjerning af sine egne Krcefter virke fammen med den Hellig-Aand.
derimod er nu ovenfor udforlig godtgjort, at denne Kraft, nemlig
ikke kommer af vore egne naturlige Krcefter, men alene ved den Hellig-
Aands Virkning, .
41 V Ligefaa denne Papisternes og Munkenes Lcere, at Mennestet
efter Gjenfodelfen kan i dette Liv fuldkommen opfylde Guds Lov og ved
denne Lovopfyldelfe blive retfoerdigt for Gud og fortjene det evige Liv.
42 VI Pan den anden Side maa man ogfaa med meget Alvor og
Nidkjcerhed revfe og ingenlunde i Guds Kirke taale Entusiasterne, fom op
digte at Gud uden noget Middel, uden Guds Ords Hsrelse og uden de
hellige Sakramenters Brug, drager Menneskene til sig, oplyfer, retfcerdig
aisr og saliggjor dem.
43 VII Ligesaa de, som opdigte, at Gud i Omvendelsen og GM
ssdelsen paa den Mande staber et nyt Hjerte og et nyt Menneste, at den
gamle Adams Substants og Vcesen og navnlig den fornuftige Sjcel bliver
ganste tilintetgjort og et nyt Sjcelens Vcefen frembragt af Intet. Denne
Vildfarelfe revfer St. Augustinus udtrykkelig i sin Udlceggelfe af den 26de
Psnlme, hvor han cmfsrer Pauli Ord M 4, „Aflcegger det gamle
Menneste" o. f. v. og forklarer det med disfe Ordi „Forat ikke Nogen stal
mene, at det er nogen Substants, fom stal aflcegges, forklarer han selv,
hvad det er at aflcegge det gamle Menneste og ifsre det nye, idet han i
det Fslgende siger: Derfor aflcegger Lsgn og taler Sandhed! Se, det er at
aflcegge det gamle Menneste og ifsre det nye,"
44 VIII. Ligefaa, naar man uden Forklaring bruger faadcmne Tale
maader, fom, at Mennestets Vilje fsr, i og efter Omvendeglfen modftaar den
Hellig-Aand, og at den Hellig-Aand bliver stjenket dem, fom modstaa ham.
Af den foregaaende Forklaring er det nemlig indlysende, at ingen Omven
delse kan sie eller vcere forhaanden der, hvor ved den Hellig-Aand slet ingen
Forandring til det Gode ster i Forstanden, Viljen og Hjertet, og Mennnestet
siet ikke tror Forjettelfen og ikke af Gud bliver gjort stikket til at annamme
Naaden, men heltigjennem modftaar Ordet. Thi Omvendelfen er en fandnn
ved den Hellig-Annds Virkning i Mennestets Forstand, Vilje og Hjerte frem
bragt Forandring, at Mennestet ved fnadan den Hellig-Aands Virkning kan
annamme den tilbudne Naade. Og alle de, fom gjenstridigt, haardnakket
l) D. e. et Parti blandt de lutherske Theologer, til hvilket ogsaa Melanchthon :
den sidste Tid af sit Liv hsrte. Navnet betegner Saadanne, som tillægge den
frie Vilje en Medvirken ved Omvendelsen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
