Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Konkordieformelen - 2den Del. Grundig, klar, rigtig og endelig Gjentagelse og Forklaring - II. Om den frie Vilje eller de menneskelige Kræfter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Konkordieformelen. Grundig Forklaring. 11,
modstaa den Hellig-Aands Virkninger og Rorelfer, hvilke ste ved Ordet, cre
saa langt fra at modtage den Hellig-Aand, at de tvertimod bedrsve og tabe
ham. Nu vedbliver der alligevel ogsaa hos de Gjenfsdte en Gjenstridighed,
hvorom Skriften siger, at „Kjodet begjcerer mod Aanden" 5,
ligefaa at „de kjsdelige Lyster stride mod Sjcelen" Pet. 2, og at
„Loven i vore Lemmer strider mod Sindets Lov" Rom. 7 Men det
Menneske, som ikke er gjenfsdt, strider heltigjennem mod Gud og er ganske
og aldeles en Syndens Trcel 8, 34. Rom. 6, Den Gjenfsdte
derimod har Lyst til Guds Lov efter det indvortes Menneske, men ser
alligevel i sine Lemmer Syndens Lov, som strider mod Sindets Lov ; derfor
tjener han med Sindet Guds Lov. men med Kjodet Syndens Lov Rom, 7
523. Pan denne Maade kan og stal den rette Mening grundig,
tydelig og med det rette Mandehold forklares og lceres.
45. Hvad nu Chrysostomus’s og Ytringer angaar: „Gud
drager, men han drager den, som vil," ligcsaai „Naar du kun vil, saa vil
Gud komme dig imsde," ligesaa Scholastikernes Tale: „Menneskets Vilje
er ikke uvirksom i Omvendelsen, men virker ogsaa Noget," hvilke Ytringer
blive anvendte til at stadfceste Menneskets naturlige frie Vilje i Omven
delsen, mod Lceren om Guds Naade, saa er det af den her ovenfor frem
satte Forklaring indlyfende, at de ikke stemme overens med den sunde Laer
doms Form, men ere den imod og derfor, naar der er Tale om Omven
delsen til Gud. med Rette bor undgaaes. Thi vor fordærvede Viljes Om
vendelse, som ikke er Andet end dens Opvækkelse fra den aandelige Dsd,
er ene og alene Guds Verk, ligesom ogsaa Opvækkelsen i Kjsdets legemlige
Opstandelse alene stal tilskrives Gud. saaledes som ovenfor ndforlig er for
klaret og bevist med klare Vidnesbyrd as den hellige Skrift. Men hvorledes
nu Gud i Omvendelsen af Gjenstridige og Uvillige ved den Hellig-Aands
Dragelse gjsr Villige, og at efter denne Omvendelfe Menneskets gjenfodte
Vilje ikke gaar uvirkfom i Bodens daglige øvelse, men felv ogsaa virker
med i alle den Hellig-Aands Gjerninger, som han gjor ved os, det er
ovenfor blevet tilstrækkelig forklaret.
46. Saaledes ogfaa, naar Luther siger, at Mennestet i sin Omven
delse forholder sig „pure d. e. at det slet Intet gjor dertil,
men kun lider, hvad Gud virker i det, saa er det ikke hans Mening, at
Omvendelsen sker uden det guddommelige Ords Proediken og Horelse; heller
ikke er det Meningen, at i Omvendelsen slet ingen ny Bevægelse bliver af
den Hellig-Aand vakt hos os og ingen aandelig Virkning begyndt; men han
mener, at Mennestet af sig felv eller af fine naturlige Kroefter Intet formuar
eller kan hjcelpe til sin Omvendelse, og at Omvendelsen ikke alene for en
Del, men ganske og aldeles er en Virkning, Gave og Skjenk og Verk af
den Hellig-Aand alene, fom virker og udretter den ved fin Kraft og Magt,
ved Ordet i Menneskets Forstand, Vilje og Hjerte, „taninam in
Mi6nt6", d. e. hvor Mennestet Intet gjsr eller virker, men kun lider,
ikke saaledes, som et Billede bliver hugget i Sten eller et Segl trykt : Voks,
som Intet ved derom, heller ikke foler eller vil det, men saaledes og paa
den Maade, som kort fsr er fortalt og forklaret.
47. Efterdi nu ogsaa i Skolerne Ungdommen er bleven hsjllg for
virret ved Lceren „cle tridus eg.ußiß ktnoiLntibns, «onenri-Lntidns in eon
version« dominis non r<3nM", d. e, om de tre virkende Aarfager til det
’) Se ovenfor. S- 70 Anm. 3. S- 409 Anm. 2.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
