Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Konkordieformelen - 2den Del. Grundig, klar, rigtig og endelig Gjentagelse og Forklaring - II. Om den frie Vilje eller de menneskelige Kræfter - III. Om Troens Retfærdighed for Gud
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Konlordieformelen. Grundig Forklaring, 111,
4 25
uigjenfodte Mennestes Omvendelse til Gud, hvorledes disse, nemlig det
hsrte og prcedikede Guds Ord, den Hellig-Aand og Mennestets Vilje, virke
sammen, saa er det fremdeles af den her ovenfor fremsatte Forklaring ind
lysende, at Omvendelsen til Gud alene er Guds den Hellig-Acmds Vert,
som er den rette Mester, der alene virker dette i os, hvortil han bruger sit
hellige Ords Prcediken og Horelfe som sit ordentlige Middel og Redstab;
men det uigjenfodte Menneskes Forstand og Vilje er intet Andet end alene
,Budi6etmn d. e, det, som stal blive omvendt, et aandelig
dsdt Mennestes Forstand og Vilje, i hvilket den Hellig-Aand virker Om
vendelfe og Fornyelfe, til hvilken Gjerning det Menneskes Vilje, som skal
blive omvendt, Intet gjor, men lader kun Gud virke i den, indtil den bliver
gjenfodt; da virker ogsaa den med den Hellig-Aand i andre efterfslgende gode
Gjerninger, hvad der er Gud velbehageligt, paa den Vis og Mande, som
ovenfor udforlig er forklaret.
III.
Om Troens Retfcerdighed for Gud.
i. Den tredje Tvist, der er opstaaen blandt nogle af den augsburgste
Konfessions Theologer, er om Christi eller Troens Retfcerdighed, som af
Gud ved Troen bliver af Naade regnet de arme Syndere til Retfcerdighed.
En Del har nemlig paastaaet, at Troens Retfcerdighed, som Apostelen kalder
Guds Retfcerdighed 3, 21 er Guds vcesentlige Retfcerdighed,
hvilken er Chriftus selv som Guds sande, naturlige, vcesentlige Son, der ved
Troen bor i de Udvalgte og driver dem til at gjore, hvad ret er, og saa
ledes er deres Retfcerdighed, mod hvilken Retfcerdighed alle Menneskers Synd
er som en Draabe Vand mod det store Hav. Derimod have Nogle ment
og lcert, at Chriftus er vor Retfcerdighed alene efter den menneskelige Natur.
Mod begge disse Parter have de svrige Lcerere af den augsburgste Konfes
sion enstemmig prcediket, at Chriftus er vor Retfcerdighed ikke alene efter
den guddommelige Natur, heller ikke alene efter den menneskelige Natur, men
efter begge Naturer, idet han som Gud og Meuneste ved sin fuldkomne Ly
dighed har forloft os fra vore Synder, retfærdiggjort og faliggjort os, faaat
altsaa Troens Retfcerdighed er Syndernes Forladelfe, Forligelse med Gud,
og at vi blive antagne som Guds Vsrn alene for Christi Lydigheds Skyld,
hvilken alene ved Troen af idel Naade regnes alle sande Troende til Ret
fcerdighed, og formedelst hvilken de saa Aflssning for al sin Uretfcerdighed.
Desforuden er der ogsaa af og ellers fremkaldt og opvakt flere
andre Spsrgsmaal cmgaaende Artiklen om Refcerdiggjorelfen, hvilke fenere
stulle blive forklarede in antitbksi, d. e., hvor Talen bliver om dem, som
ere imod den rene L<ere i denne Artikel.
2. Denne Artikel om Retscerdiggjorelsen af Troen er, som Apologien
sigers, den fornemste i hele den christelige Lcere, uden hvilken ingen cengstet
Samvittghed kan have nogen bestandig Trsst eller ret erkjende Christi Naades
Rigdom, ligesom ogsaa vr. Luther har skrevet: „Hvor deune ene Artikel
bliver bevaret ren, der bliver ogsaa den christelige Kirke ren, endrcegtig og
i) Se ovenfor S. 33.
") Se ovenfor S. 92.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
