- Project Runeberg -  Konkordiebogen, eller Den evangelisk-lutherske Kirkes Bekjendelsesskrifter /
435

(1882) [MARC] With: Carl Paul Caspari, Gisle Johnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Konkordieformelen - 2den Del. Grundig, klar, rigtig og endelig Gjentagelse og Forklaring - IV. Om gode Gjerninger

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Konkordieformelen. Grundig Forklaring. IV. 435
ere Gud velbehagelige og tcekkelige, nemlig for den Herres Christi Skyld ved
Troen, fordi Perfonen er Gud velbehagelig. Thi de Gjerninger, fom hore til
den udvortes Tugts Opretholdelse, og fvm gjsres og krceves ogfaa af de Van
troe og Uomvendte, ere vistnok prifelige for Verden og blive ogfaa af Gud
i denne Verden lsnnede med timelige Goder, men ere dog, da de ikke frem
gaa af den rette Tro, Synd for Gud, det er, befmittede med Synd, og
blive for Gud agtede fom Synd og urene for den fordærvede Naturs Skyld,
og fordi Perfonen ikke er forligt med Gud. Thi et ondt Troe kan ikke boere
gode Frugter Watth. 7, 181., fom ogfaa strevet staar Rom. 14
„Alt det, fom ikke er af Tro, er Synd." Thi Perfonen maa forst vcere
Gud behagelig og det alene for Chrifti Skyld, faafremt ogfaa denne Perfons
Gjerninger paa nogen Maade skulle kunne behage ham. Derfor maa de i
Sandhed gode og Gud velbehagelige Gjerninger, fom Gud vil belonne i
denne og den tilkommende Verden, have Troen til fin Moder og Kilde,
hvorfor de da ogfaa kaldes de rette Troens eller ogfaa, fom St. Paulus
siger Mal. 5, Aandens Frugter. Thi det er, fom vr. Luther skriver
i Fortalen til St, Pauls Brev til Romerne: „Saa er da Troen en gud
dommelig Gjerning i os, fom forvandler os og foder os paany af Gud og
drceber den gamle Adam, gjor os til ganske andre Mennesker med Hensyn
til Hjerte, Sind og alle Krcefter og bringer den Hellig-Aand med sig. O,
det er en levende, driftig, virkfom, mcegtig Ting, denne Tro, faa det er
umuligt Andet end. at den uden Afladelfe skulde virke Godt. Den sporger
heller ikke, om gode Gjerninger skulle gjores, men fsrend man fporger, har
den gjort dem og er altid i Virksomhed. Men den, som ikke gjsr faadanne
Gjerninger, er et Menneske uden Tro, famler og fer fig om efter Tro og
gode Gjerninger og ved hverken hvad Tro eller gode Gjerninger er, sludrer
og pludrer dog mange Ord om Tro og gode Gjerninger. Troen er en
levende, fast Tillid til Gnds Naade, saa vis, at man tusinde Gange dor
derpaa. Og denne Tillid og Erkjendelse af den guddommelige Naade gjsr
glad, modig og vel tilmode ligeoverfor Gud og alle Skabninger, hvilket
den Hellig-Aand virker i Troen, hvorfor Mennesket uden Tvang bliver villigt
og faar Lyst til at gjsre Enhver Godt, at tjene Enhver, at lide allehaande
Ondt, Gud til 2Ere og Pris, fom har vist det en saadan Naade. saa det
er umuligt at skille Gjerningerne fra Troen, ja ligesaa umuligt, fom
Varme og Lys kan stilles fra Ilden."
5. Men da der nu ingen Strid er blandt Vore om disse Punkter,
ville vi ikke omhandle dem vidtlsftig, men kun enfoldig og tydelig udtale
os om de omtvistede Punkter, Og hvad sor det Forste nu de gode Gjer
ningers Nodvendighed eller Frivillighed angaar, saa er det klart, at den
augsburgste Konfession og sammes Apologi bruger og ofte gjentager disfe
Talemaader, at gode Gjerninger ere nodvendige, — ligefaa, at det er fornodent
at gjsre gode Gjerninger, hvilke ogfaa nsdvendigvis stulle folge paa Troen
og Forligelfen, ligefaa, at vi nsdvendigvis stulle og maa gjsre de gode
Gjerninger, fom Gud har paabudt. Saaledes blive ogfaa i felve den hellige
Skrift de Ord „nsdvendigt" og „fornodent," ligefaa „stal" og „bor" brugte
om det, fom vi ifolge Guds Anordning, Befaling og Vilje ere skyldige at
gjsre. fom Rom. 13 i Kor. 9 Av. Gj. 5 Joh. 15
I Joh. 4 Derfor blive ncevnte Talemaader eller Soetninger,
brugte i denne christelige og rette Forstand, med Uret af Nogle dadlede og
forkastede. De skulle nemlig med Rette anvendes og bruges til at straffe og
28^

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:40:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bekjen82/0443.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free