Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Konkordieformelen - 2den Del. Grundig, klar, rigtig og endelig Gjentagelse og Forklaring - IV. Om gode Gjerninger - V. Om Loven og Evangeliet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
439
Kontordieformelen, Grundig Forklaring, V.
men Paulus selv og det tre Gange Fil, 317 /t for et
ere Gjerningerne ikke alene nnyttige og hinderlige, men ogsaa s adekge.
Men heri ere ikke de gode Gjerninger selv Skyld, men den falske Tillid
som man mod Gnds udtrykkelige Ord soetter til Gerningerne, Men Heras
olger nu ingenlunde, at man simpelthen og saa nsgent videre maa
sige, at gode Gjerninger ere de Troende skadelige med Hensyn til deres
Salighed thi hos de Troende ere gode Gjerninger, nåar de ste proMr
.t .6 V.roß tine. saf de sande Bevæggrunde og ’de lande
d. e.. i den Mening, hvori Gud kroever dem as de Gienfsdte,
„Tegn Paa Frilsen" Fil, 1 Thi det er jo Gnds Vihe og udtryk
kelige Befaling, at de Troende stulle gjore gode gerninger hmlke den
Hellig-Aand virker hos de Troende, i hvilke Gud ogsaa for Christi
har sit Velbehag, og som han forjetter en herlig Lsn i dette Liv og det
tilkommende. Derfor bliver ogsaa denne Scetning i vore Kirker revset og
forkastet, fordi den, faaledes nsgent fremsat, er falst og vcetter for
argelse, idet derved Tugt og Wrbarhed let kan fvcekkes og det raae, vilde
sikre, epikurceiste Liv viude Indgang og blive styrket. Thi hvad der er En
siadeligt til hans Salighed, derfor stal han jo med den storste Flio vogt.
sig Men da de Chriftne ikke stulle afholdes fra gode Gerninger, men paa
det Flittigste formanes og tilholdes dertil, faa kan og stal denne nsgne
Scetning ikke Wales, bruges eller forsvares i Kirken.
V.
Om Loven og Evangeliet.
1. Saasom Forskjellen imellem Loven og Evangeliet er et stådeles
herligt Lys, som tjener til, at Guds Ord vorder rettelig delt og de hellige
Profeters og Apostlers Skrifter rigtig forklarede og forstaaede, faa maa
man med scrrdeles Flid holde fast ved samme, forat ikke disse to Lcerdomme
skulle blive sammenblandede med hinanden eller af Evangeliet gMt en Lov,
hvorved Christi Fortjeneste fordunkles og de bedrovede Samvittigheder miste
fin Trost, den de ellers have i det hellige Evangelium, naar det prcedites
purt og reut, og hvorved de i fine storste Anfegtelser kunne holde Ng
oppe ligeoverfor Lovens Rcedsler. Nu er ogsaa her opkommen Tvist mellem
nogle af den augsburgste Konfessions Theologer, idet den ene Del har paa
staaet, at Evangeliet egentlig ikke alene er en Naadesprcrdiken, men derhos
tillige en Bodsprccdiken, som straffer den storste Synd, nemlig Vantroen,
medens den anden Del har ment og forfegtet, at Evangeliet ikke egentlig
er en Bods- eller Straffeprædiken, hvilket egentlig tilhorer Guds Lov, som
straffer al Synd og saaledes ogsaa Vantroen, men at Evangeliet egentlig
er en Prædiken om Guds Naade og Miskundhed for Christi Skyld, ved hvem
de, der omvende sig til Ehristus, faa Forladelfe og Tilgivelse for den
Vantro, i hvilken de for have siddet fast, og fom Guds Lov ogfaa har straffet.
2. Naar vi nu ret betcenke denne Tvist, saa er den fornemmelig for
aarsaget derved, at Ordet „Evangelium" i den hellige guddommelige Skrift,
som ogfaa af de gamle og nye Kirkeloerere, ikke overalt er blevet brugt og
taget i een og famme Betydning, men Paa to Maader. Thi for det Fsrste
bliver det brugt faaledes, at derved forstaaes vor Herres Christi hele Loere,
som han paa Jorden har forkyndt i sit Prcedikeembede og befalet at forkynde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
