- Project Runeberg -  Konkordiebogen, eller Den evangelisk-lutherske Kirkes Bekjendelsesskrifter /
441

(1882) [MARC] With: Carl Paul Caspari, Gisle Johnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Konkordieformelen - 2den Del. Grundig, klar, rigtig og endelig Gjentagelse og Forklaring - V. Om Loven og Evangeliet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Konkordieformelen. Grundig Forklaring. V,
saa de ikke erkjende Loven «andelig, og hvor store Ting den trcever af os,
og hvor dybt den forbander og fordommer os, fordi m ikke kunne holde
eller opfylde den. Men naar de omvende sig til Herren, da bliver Dcekket
borttaget", 2 Kor. 3 . -
4 Derfor maa Christi Aand ikke alene troste, men ogfaa ved Loven»
Embede overbevife Verden om Synd 16, og faaledes gjore i det
nye Testament, hvad Profeten fEf. 28, kalder „oMB aliennm, ut
oiat OMB proprium", d. e. han maa gjore en fremmed Gjerning, nemlig
at overbevife, indtil han kommer til fin egen Gjerning, nemlig at troste
og prcrdike om Maden, hvortil han jo er forhvervet og fendt os ved Chri
stus og af hvilken Grund han ogfaa kaldes Troster, faaledes fom vi.
Luther i Udlceggelfen af Evangeliet Paa ste Sondag efter Trefoldigheds
har forklaret dette med folgende Ord’ „Lovens Prædiken er Alt, hvad der
prcediker om vore Synder og Guds Vrede, det sie, hvorledes eller naar det
ste vil. Derimod er Evangeliet en faadan Prcediken, fom intet Andet vifer
og giver end Naade og Forladelse i Christus, hvorvel det er fandt og
rigtigt, at Apoftlerne og Evangeliets Prædikanter (fom ogfaa Christus felv
har gjort) stadfæste Lovens Prcediken og gjore Begyndelsen dermed hos dem,
fom endnn ikke kjende fin Synd eller ere forfcerdede for Guds Vrede, ligefom
han Joh, 16 sigers „Den Hellig-Aand stal overbevife Verden om Synd,
fordi de ikke tro paa mig." Ja, hvilket alvorligere, forfærdeligere Vidnes
byrd og Prcediken om Guds Vrede over Synden gives der, end netoft
Christi,’ hans Sons, Lidelfe og Dsd? Men faalcenge alt dette prcediker
Guds Vrede og forfcrrder Mennesket, faa lcenge er det endnu ikke Evan
geliets eller Christi egen Prcediken, men Moses og Loven over de Übod
fcerdige. Thi Evangeliet og Christus er aldeles ikke anordnet og givet for
at forfcerde eller fordomme, men for at trsste og oprejfe dem, fom ere for
fcerdede og forfagte." Og atter paa et andet Sted: „Christus siger Joh.
16 „Den Hellig-Aand stal overbevise Verden om Synd," hvilket ikke
kan ste uden ved Lovens Forkyndelse," ?om. 2. tol. 455, Ligefaa
heder det ogfaa i de fchmalkaldiste Artikler, at det nye Testament beholder
og udover Lovens Embede, hvilken aabenbarer Synden og Guds Vrede,
men til dette Embede fsjer det straks Naadens Forjettelse ved Evangeliets.
Og Apologien siger, at til en sand, faliggjsrende Bod er det ikke nok alene
at prcedike Loven, men Evangeliet maa ogfaa komme Saaledes ere
begge Lcerdomme forenede og maa ogfaa drives ved Siden af hinanden,
men ien vis Orden og med tilborlig Forstjel. Og med Rette blive Anti
nomerne eller Lovstormerne fordsmte, hvilke kaste Lovens Prcediken ud af
Kirken og ville, at man til at straffe Synden og fremkalde Angeren og
Smerten ikke stal bruge Loven, men alene Evangeliet.
5. Forat nu Enhver stal kunne se, at vi i denne Strid ikke lcegge
Skjul paa Noget, men stille den christelige Lceser Sagen ren og klar for
Vjne, faa tro, lcere og bekjende vi endrcegtelig, at Loven egentlig er en
guddommelige Lcere, hvori Guds retfcerdige, uforanderlige Vilje aabenbarer,
hvorledes Mennestet i sin Natur, fine Tanker, Ord og Gjerninger skulde vcere
beskaffent for at vcere Gud velbehageligt og tcekkeligt, og truer dens Over
trædere med Guds Vrede, timelig og evig Strås. Thi, som Luther siger
Se Luthers Kirkepoftille. Stavanger 1862. Sommerdelen S. 416 f.
") Se ovenfor S, 252 f.
’) Se ovenfor S. 158.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:40:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bekjen82/0449.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free