Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Konkordieformelen - 2den Del. Grundig, klar, rigtig og endelig Gjentagelse og Forklaring - V. Om Loven og Evangeliet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
442 Kontordieformelen, Grundig Forklaring. V.
mod Lovstormerne, Alt, hvad der straffer Synden, er og horer til Loven,
hvis egentlige Embede det er at straffe Synd og fore til Syndens Erkjen
delse, Rom, 3 og ? og eftersom Vantroen er en Rod og Kilde
til alle Synder, fom ere at revfe og straffe, faa straffer Loven ogsaa Van
troen, Men alligevel er ogsaa det sandt, at Loven med sin Lcere bliver
stillet i Lyset og forklaret ved Evangeliet, og dog bliver Lovens egentlige
Embede at straffe Synden og lcere om gode Gjerninger, Saaledes straffer
Loven Vantroen, naar man ikke tror Guds Ord. Efterdi nn Evangeliet,
som egentlig alene lcerer og byder at tro paa Christus, er Guds Ord, saa
straffer den Hellig-Acmd ved Lovens Embede ogsaa Vantroen, at man ikke
tror van Christus, uagtet Evangeliet egentlig alene lcerer om den saliggjs
rende Tro paa Christus,
6, Evangeliet er derimod egentlig en Lcere, som (siden Mennesket ikke
har holdt Guds Lov, men overtraadt den, og dets fordcervede Natur,
Tanker, Ord og Gjerninger stride mod den, og det af den Grund er under
kastet Guds Vrede, Toden, alle timelige Plager og Helved-Ildens Straf»
lcerer, hvad Mennesket stal tro, forat det hos Gud stal saa Syndernes For
ladelse, nemlig at Guds Son, vor Herre Christus, har taget Lovens For
bandelse paa sig og baaret den, har sonet ’og betalt for al vor Synd, og
at vi alene ved ham igjen komme til Naade hos Gud, faa Syndernes For
ladelse ved Troen, blive friede fra Dsden og al Syndestraf og blive evig
salige. Thi Alt, hvad der troster og tilbyder Lovens Overtrcedere Guds
Naade og Miskundhed, er og heder egentlig Evangelium, et godt og glcedeligt
Budskab om, at Gud ikke vil straffe Synden, men for Christi Skyld til
give den. Derfor stal enhver bodfcerdig Synder tro, d, e. fcette fin Lid
alene til den Herre Christus, at han „er hengiven for vore Overtrcedelser
og oprejst til vor Retfcerdiggjorelse" 4, at „han, som ikke
vidste af Synd, for vor Skyld er bleven gjort til Synd, forat vi skulle i ham
vorde den Retfcerdighed, som gjcelder for Gud" Kor. 5, at han er
„bleven os til Retfcerdighed" Kor. 1, og at hans Lydighed bliver
regnet os til Retfcerdighed for Gud i hans strenge Dom, saaledes altsaa,
at Loven, som ovenfor forklaret, er en „Tjeneste, der ihjelslaar ved Bog
staven" Kor. 3, K og prcediker Fordommelse, men Evangeliet „en
Guds Kraft til Salighed for alle dem, fom tro," idet det prcediker Retfær
digheden og giver Aanden, faaledes som Dr. Luther i alle sine Skrifter
med fcerdeles Flid har indprentet denne Forstjel og omhyggelig paapeget,
at den Guds Erkjendelse, som kommer af Evangeliet, er en ganfke anden
end den, fom bliver hentet fra Loven, efterdi ogsaa Hedningerne af den
naturlige Lov paa en Maade have havt en Guds Erkjendelfe, men alligevel
hverken ret erkjendt eller ceret ham, Rom. I f.^j
7. Disfe to Prcedikener have fra Verdens Begyndelse af altid og overalt
i Guds Kirke gaaet ved Siden af hinanden, dog med tilbsrlig Forstjel.
Thi de kjcere Patriarkers Efterkommere fcmvelfom ogsaa Stamfcedrene selv
have ikke alene stedse erindret sig, hvorledes Mennesket i Begyndelsen blev
skabt af Gud retfcerdigt og helligt og ved Slangens Bedrag har overtraadt
Guds Bud, er blevet til en Synder og har fordcervet sig selv tilligemed alle
sine Efterkommere og styrtet dem i Doden og den evige Fordommelse; men
de have ogsaa atter opmuntret og trostet sig ved Prcedikenen om den Kvin
dens Sced, som skulde sonderknuse Slangens Hoved Mos. 3, frem
deles om den Abrahams Sced, i hvem alle Jordens Slcegter skulde vel
signes Mos. 22, fremdeles om deu Davids Ssn, der skulde gjen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
