- Project Runeberg -  Konkordiebogen, eller Den evangelisk-lutherske Kirkes Bekjendelsesskrifter /
460

(1882) [MARC] With: Carl Paul Caspari, Gisle Johnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Konkordieformelen - 2den Del. Grundig, klar, rigtig og endelig Gjentagelse og Forklaring - VII. Om den hellige Nadverd

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

460 Konkordieformelen, Grundig Forklaring. VII.
er fremfort noget Nyt af Svcermeraanderne, for onsielig Kortheds Skyld
have den christelige Lceser henvist til samme og henholde os dertil. Thi at
vi ikke ved nogensomhelst mennestelige kloge Tanker, hvad for Skin og Ud
seende de end maatte have, ville, kunne eller skulle lade os fore bort fra
den enfoldige, tydelige og klare Mening af Christi Ord og Testament og
tillcegge samme en fremmed Mening, som ikke stemmer overens med Ord
lyden, men derimod enfoldig forståa og tro dem, fom vi hore dem, dertil
ere vore Grunde, hvorpaa vi i denne Sag, efterat Strid er vakt om denne
Artikel, altid have stan et, de selvsamme, som vr. Luther (i sin „store Be
kjendelse om den hellige Nadverd") straks i Begyndelsen har opstillet mod
Sakramentererne i folgendeOrd: „Mine Grunde, hvorpaa jeg i dette Stykke
staar, ere disse! l. Ten forste er denne vor Troesartikel: Jesus Christus
er vcesentlig, naturlig, sand, fuldkommen Gud og Menneske i een Person,
udelt og udelelig. 2. Den anden, at Guds hojre Haand er allevegne. 3.
Den tredje, at Guds Ord ikke er falskt eller lyver. 4. Den fjerde, at Gud
har og ved mangehaande Mander at vcere paa et Sted, og ikke blot den
ene, fom Svcermerne gjogle om, fom Filofoferne kalde den lokale eller rumlige."
27. Fremdeles: „Christi ene Legeme har tre Mander at vcere paa.
For det Forste den scmdselige, legemlige Mande, fnaledes fom han legemlig
vandrede paa Jorden, idet han indtog et vist Rum efter sin Stor
relse. Denne Mande kan han endnu bruge, nanr han vil, ligesom han
gjorde efter Opstandelsen og vil gjore Pan den yderste Dag, som Paulus
siger 1 Tim. 6 „som den salige Gud stal vise i sin Tid," og Kol.
3 „Nnar Christus, eders Liv, aabenbnres." Pnn denne Mande er
han ikke i Gud eller hos Faderen eller i Himmelen, som den vanvittige
Annd drommer om, thi Gud er ikke et legemligt Rum eller Sted. Og
herom handle de Bibelsprog, som Svcermerne anfore, at Christus forlader
Verden og ganr til Faderen. For det Andet den oversnndselige, nnndelige
Mande, hvorefter han ikke indtager noget vift Rum, men farer gjennem
hele Skabningen, fom han vil, ligefom mit Syn (forat jeg stal tage en
grov Lignelse) farer gjennem Lyset og Vandet og er i disse Ting og dog
ikke indtager noget vist Rum, eller ligesom Lyden eller Tonen sarer gjennem
Lusten eller Vandet eller Planken og Vceggen og er i disse Ting og dog
heller ikke indtager noget vist Rum, eller ligesom Lyset og Varmen farer
gjennem Luften, Vandet. Glasfet, Krystallen og deslige Ting og er i dem
og dog heller ikke indtager noget vist Rum, og meget andet Saadant. Paa
slllldan Mande var det, han gik frem af den lukkede Grav og kom gjennem
de lukkede Dore; paa samme Maade er han og tilstede i Brodet og Vinen
i Nadverden og, eftersom man tror, er han ogsaa van denne Mande bleven
fsdt af sin Moder. For det Tredje den guddommelige, himmelske Mande,
efter hvilken han er een Perfon med Gud. Efter denne Maade maa vistnok
alle Skabninger vcere meget mere gjennemtrcengelige og ncervcerende for
ham, end efter den anden Mande. Thi kan han efter denne anden Mande
vcere sanledes i og hos Skabningerne, at de ikke fole, berore, maale eller
omfatte ham, hvor meget mere forunderlig vil da denne hoje tredje Maade
vcere, hvorpaa han er i alle Skabninger, sannt de ikke mnnle eller omfatte
ham, men han tvertimod har dem ncervcerende for sig, mnnler og omfatter
dem. Thi dette Christi Vcesen, at han er een Person med Gud, maa du
scette langt, langt udenfor Skabningerne, saa langt, som Gud er fra dem,
men tillige fan dybt og ncrr i alle Skabninger, som Gud er i dem. Thi

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:40:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bekjen82/0468.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free