- Project Runeberg -  Konkordiebogen, eller Den evangelisk-lutherske Kirkes Bekjendelsesskrifter /
467

(1882) [MARC] With: Carl Paul Caspari, Gisle Johnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Konkordieformelen - 2den Del. Grundig, klar, rigtig og endelig Gjentagelse og Forklaring - VIII. Om Christi Person

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

467
Konkordieformelen. Grundig Forklaring, VIII,
den menneskelige Natur, hvis Egenskab det er at lide og do, lidt for den
ganske Verdens Synd, men Guds Son har selv virkelig, dog efter den paa
tagne menneskelige Natur, lidt og er (efter vor enfoldige christelige Tro)
virkelig dod, ihvorvel den guddommelige Natur hverken kan lide eller do,
som da vr. Luther udforlig har udviklet dette i fin store Bekjendelfe om
den hellige Nadverd mod Zwinglis gudsbespottelige allokosiL, idet denne
lcerer, at den ene Natur stal tages og forstaaes for den anden, hvilken Lcere
han fordommer fom en Djcevelens Maske ligetil Helvedes Afgrund,
13. Af den Grund have de gamle Kirkelcerere sammenfattet begge Ord
«ominnnio og unio, det er Samfund og Forening, i Forklaringen af denne
Hemmelighed og have forklaret det Ene ved det Andet. Irenceus, Bog 4,
Kap. 37; Athanafius i sit Brev til Epiktet; Hilarius om Treenigheden, Bog
9; Basilius og Gregor af Nysfa hos Theodoret; Johannes af
Bog 3, Kap. 19.
14. Paa Grund af denne den guddommelige og menneskelige Naturs
personlige Forening og Samfund i Christus tro, lcere og bekjende vi ogsaa
efter vor enfoldige christelige Tro, hvad der bliver fagt om Christi Majestcet
efter hans Manddom ved Guds almcegtige Krafts Hojre, og hvad dermed
hamger sammen, hvilket alt ikke kunde vcere eller beståa, hvis denne per
sonlige Forening og Samfund af Naturerne i Ehristi Person ikke bestod
rslllitsr, d. e. i Gjerning og Sandhed.
15. Paa Grund af denne Naturernes personlige Forening og Samfund
har Maria, den hojlovede Jomfru, fsdt ikke et blot og bart Meuneske, men
et saadllnt Menneske, som i Sandhed er Guds, den Allerhojestes Son, lige
som Engelen vidner; han viser da ogsaa sin guddommelige Majestcet i
Moders Liv, idet han er fodt af en Jomfru uden at krcenke hendes Jomfru
dom. Derfor er hun virkelig Guds Moder og alligevel forbleven en Jomfru.
16. Derfor har han ogfaa virket alle fine Undergjerning« og aaben
baret denne fin guddommelige Majestcet efter sit Velbehag, naar og som
han vilde, og det ikke blot sorst efter sin Opstandelse og Himmelfart, men
ogfaa i sin Fornedrelsesstand. F. Ex. ved Bryllyppet i Kana i Galilcea;
fremdeles da han var 12 Aar gammel, blandt Lcererne; fremdeles i Haven,
da han med eet Ord slog sine Fiender til Jorden; ligesaa i Doden, da
han ikke er dsd slet og ret som et andet Menneske, men ved og i sin Dsd
har overvundet Synden, Doden, Helvede og den evige Fordsmmelse, hvilket
en menneskelig Natur alene ikke havde formanet, hvis den ikke havde paa
en scmdan perfonlig Maade vceret forenet og havt Samfund med den gud
dommelige Natur.
17. Derfor er ogfaa den menneskelige Natur efter Opstandelsen fra
de Dsde ophojet over al Skabning i Himmelen og paa Jorden, hvilket ikke
er noget Andet, end at han ganste og aldeles har aflagt Tjenerskikkelsen og
alligevel ikke aflagt den menneskelige Natur, men beholder den i Evighed og
er efter den antagne menneskelige Natur indsat i fuldkommen Besiddelse og
Brug af den guddommelige Majestcet. Denne Majestcet har han dog havt
’) Irensus, se S. 74 Anm 1. Athanafius, Biskop i Nlexandrien, dsd 374. Hi
larms S. 197 Anm. 1. Basilius S, 409 Anm. 2. Gregor af Nyssa, Basilius s
Broder, en grcest Kirkefader, som levede i det 4de Aarh. Theodoret, Biskop ?
Khrrhos i Syrien, dsde ved Midten af det ste Aarh,; det Skrift af Theodoret,
som der her sigtes til, handler om Christi Person. Johannes af Damaskus, en
grcess Kirkelærer, iscer bekjendt som Forfatter af en Troeslcere, levede ved
Midten af det Bde Aarhundrede.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:40:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bekjen82/0475.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free