Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Konkordieformelen - 2den Del. Grundig, klar, rigtig og endelig Gjentagelse og Forklaring - VIII. Om Christi Person
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Konkordieformelen, Grundig Forklaring, VIII.
tilskrives ham efter hans guddommelige Natur, eller at denne Majestcet
l Christi mennestelige Natur alene skulde vcere paa den Maade, at hans
menneskelige Natur alene skulde have den blotte Titel og Navn af samme,
at den per M-a,Bin <?t moclum IOM6IM, d, e. alene i Ord, men slet ikke i
Gjerning og Sandhed, skulde have Delagtighed i den. Thi da Gnd er et
«åndeligt, udelt Vcesen og derfor tilstede overalt og i alle Skabninger, og
da han i dem, i hvem han er, men iscer i de Troende og Hellige, i hvem
han bor, har sin Majestcet med og hos sig, saa vilde det, dersom hin Lcere
var rigtig, ogsaa med Sandhed kunne siges, at al Guddommens Fylde bor
legemlig i alle Skabninger, i hvilke Gud er, men fornemmelig i de Tro
ende og Hellige, i hvilke Gud bor, at alle Visdommens og Kundskabens
Skatte ere skjulte i dem, al Magt i Himmelen og paa Jorden er dem given,
smdi den Hellig-Aand, som har al Magt, er dem given. Paa den Maade
bliver der da ikke gjort nogen Forsijel mellem Christus efter haus menne
skelige Natur og de andre hellige Mennesker, og Christus bliver saaledes
berovet siu Majestcet, hvilken han som Menneske eller efter fin mennestelige
Natur har modtaget fremfor alle Skabninger, Thi ingen anden Skabning,
hverken Menneske eller Engel, kan eller stal sige: „Mig er given al Magt
i Himmelen og paa Jorden", uagtet dog Gud med al sin Guddoms Fylde,
som han overalt har hos sig, er i de Hellige, men ikke legemlig bor i dem
eller personlig er forenet med dem, saaledes fom med Christus. Thi af
denne perfonlige Forening kommer det, at Christus ogsaa efter sin menne
stelige Natnr siger Matth. 28 „Mig er given al Magt i Himmelen
og paa Jorden." Ligesaa Joh. 13 „Da Christus vidste, at Faderen
havde givet ham alle Ting i Hcenderne." Fremdeles Kol. 2 ~I ham
bor al Guddommens Fylde legemlig." Fremdeles: „Med 2Ere og Hceder
hardn kronet ham og sat ham over dine Hinders Gjerninger; alle Ting
har du lagt under hans Fodder. Idet han har underlagt ham alle Ting,
har han ikke undtaget Noget, som jo er ham underlagt" Hebr. 2
„Han er undtagen, som har underlagt ham alle Ting" I Kor. 15^27^.
41. Men vi tro, lcere og bekjende ingenlunde en saadan Udgydelse af
Guds Majestcet og alle dens Egenskaber i Christi menneskelige Natur, at
derved den guddommelige Natur svcekkes eller overgiver noget af Sit til
den anden, hvilken den altsaa ikke vilde beholde for sig selv, eller at den
menneskelige Natur skulde i siu Substants og Vcesen have modtaget samme
Majestcet, affondret eller adstilt fra Guds Sons Natur og Vcesen, som uaar
der af et Kar gydes Vand, Viu eller Olje i et andet. Thi den menne
skelige Natnr kan ligesaalidt som nogen anden Skabning i Himmelen eller
paa Jorden rumme Guds Almagt paa deu Maade, at deu i og for sig
felv kunde blive et almcegtigt Vcefen eller i og for sig selv have almcegtige
Egenskaber. Derved vilde den menneskelige Natur i Christus blive negtet
og gauste og aldeles forvandlet til Guddommen, hvilket er imod vor chri
stelige Tro og alle Profeters og Apostlers Lcere.
42, Men vi tro, lcere og bekjende, at Gud Fader har givet Christus,
sin elskede Son, efter den paatagne Manddom fin Acmd (derfor kaldes han
da ogsaa Messias, det er den Salvede) paa den Maade. at han ikke med
Maade, som de andre Hellige, har modtaget hans Gaver. Thi paa den
Herre Christus hviler efter hans paatagne menneskelige Natur (efter fin
Gnddom er hau uemlig af eet Vcefen med den Hellig-Aand) „Visdoms og
Forstands, Raads, Styrkes og Kundskabs Acmd" (Es, 11, 2). Dette dog
ikke paa den Maade, at han derfor fom et Menneske kuu vidste og formanede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
