Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Konkordieformelen - 2den Del. Grundig, klar, rigtig og endelig Gjentagelse og Forklaring - VIII. Om Christi Person
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
475
Konkordieformelen. Grundig Forklaring. VIII,
nogle Ting, saaledes som andre Hellige ved Guds Aand, der kun virker
skabte Gaver i dem, vide og formåa. Men fordi Christus efter Guddommen
er den anden Person i den hellige Trefoldighed, og den Hellig-Acmd udgaar
fra ham ligefaavel som M Faderen og saaledes er og bliver hans og Fa
derens egen Aand, i al Evighed ikke adskilt fra Guds Son, faa har Christus
efter Kjodet. hvilket er perfonlig forenet med Guds Son (som Fcedrene
sige), ved denne personlige Forening saaet meddelt Aandens hele Fylde,
hvilken frit med al Kraft ytrer og vifer sig deri, dermed og derved, at han
ikke blot ved nogle Ting og ikke ved andre, at han formaar Et og ikke for
muar et Andet, men han ved og formaar Alt, han, over hvem Faderen
uden Maal har udgydt Visdommens og Kraftens Aand, faaat han som
Menneske ved denne personlige Forening i Gjerning og Sandhed har mod
taget al Erkjendelfe, al Magt. Og saaledes ere alle Visdommens Skatte
skjulte i ham, saaledes er al Magt ham given, og han sidder ved Guds
Majestcets og Kraftes Hojre. Og af Historien er det betjendt, at der paa
Kejser Tid har vceret en sceregen Sekt blandt Arianerne, som er
kaldt fordi de have opdigtet, at Ssnuen, Faderens Ord, vel
ved Alt, men hans antagne menneskelige Natur er uvidende om mange
Ting; mod disse har ogsaa Gregor den Stores skrevet.
43. Paa Grund af denne perfonlige Forening og det deraf folgende
Samfund, fom den guddommelige og menneskelige Natur i Christi Person i
Gjerning og Sandhed have med hinanden, bliver der tillagt Christus efter
Kjodet det, fom hans Kjod efter fin Natur og Vcefen for sig selv ikke kan
vcere og udenfor deune Forening ikke kan have, at hans Kjod nemlig er en
sand, levendegørende Spise og hans Blod en sand, levendegjsrende Drik,
som de to hundrede Fcedre paa Kirkeforsamlingen i Efesus have bevidnet,
(Hristi 6836 vivitieani 86u viviti6atrie6m, d. e., Christi Kjod er et
levendegjorende Kjod, hvorfor ogfaa dette Menneske alene og ellers intet
Menneske hverken i Himmelen eller paa Jorden kan med Sandhed sige
„Hvor To eller Tre ere forfamlede i mit Navn, der er jeg midt iblandt
dem" Watth. 18, fremdeles: „Jeg er med eder alle Dage indtil
Verdens Ende" Matth. 28, Nisse Vidnesbyrd forståa vi heller ikke
saaledes, at alene Christi Guddom skulde vcere tilstede hos os i den chri
stelige Kirke og Menighed, og at denne Ncervcerelse paa ingen Mande skulde
vedkomme Christus efter hans Manddom; paa den Maade vilde jo Petrus,
Paulus og alle Hellige i Himmelen ogfaa vcere hos os Paa Jorden, fordi
Guddommen, fom er allevegne, bor i dem, medens dog den hellige Skrift
alene om Christus bevidner dette og ikke om noget andet Mennefke. Men
vi holde for, at ved disfe Ord Mennesket Christi Majestcet bliver fremstillet,
hvilken Christus efter fin Manddom har modtaget ved Guds Majestcets og
Krafts Hojre, at han nemlig ogfaa efter og med den samme fin Paatagne
menneskelige Natur kan vcere og ogfaa er ncervcerende, hvor han vil, og
synderlig, at han er ncervcerende hos fin Kirke og Menigheden paa Jorden
som Midler, Hoved, Konge og Ipperstepreft, ikke halvt eller Halvdelen alene,
men Christi hele Person, til hvilken begge Naturer hore, den guddommelige
og den menneskelige, ikke alene efter fin Guddom, men ogfaa efter og med
fin paatagne menneskelige Natur, efter hvilken han er vor Broder, og vi ere
>) Kejser Valens dode 378; han var en ivrig Arianer.
2) Agnotzterne optraadte egentlig forst senere, nemlig i Begyndelsen af det 6te Aarh.
2) Gregor den Store, se ovenfor S. 177 Anm. 1.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
