- Project Runeberg -  Konkordiebogen, eller Den evangelisk-lutherske Kirkes Bekjendelsesskrifter /
489

(1882) [MARC] With: Carl Paul Caspari, Gisle Johnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Konkordieformelen - 2den Del. Grundig, klar, rigtig og endelig Gjentagelse og Forklaring - XI. Om Guds evige Forudviden og Udvælgelse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

489
Konkordieformelen, Grundig Forklaring XI,
Guds rette Kirke er, forat vi ikke stulle forarges ved de falske Kirkers store
Anseelse, Rom. 9 25^.
38. Fra denne Artikel bliver der ogsaa hentet kraftige Formaninger
og Advarsler, som Luk, 7 : „De foragte Guds Raad dem selv an
gaaende," Luk. 14 „Jeg siger, at ingen af de Mamd, som vare budne,
skal smage min Nadverd". Fremdeles: „Mange ere kaldede, men Faa ere
udvalgte’ Matth. 20, Fremdeles: „Hvo som har at hore med,
han hore," og: „Ser til, hvorledes I hore" 8, 8, 181. Saaledes
kan Lceren om denne Artikel blive til Nytte, Trsst og Frelfe.
39. Men man maa her meget nsje skjelne mellem det, som udtrykkelig
er aabenbaret herom i Guds Ord, og det, som ikke er aabenbaret. Thi for
uden det, hvorom hidtil er talt, og fom er aabenbaret i Christus, har Gud
angaaende demle Hemmelighed endnu fortiet og stjult Meget og alene for
beholdt det fin Visdom og Erkjendelfe, hvilket vi ikke stulle udforske, ej heller
fslg>e vore egne Tanker herom, slutte eller gruble derover, men holde os til
det aabenbarede Ord. Denne Paamindelfe er i hsjeste Grad fornoden. Thi
med Sligt har vor Nysgjerrighed altid meget mere Lyst til at befatte sig,
end med det, som Gud derom har aabenbaret os i sit Ord, fordi vi ikke
kunne faa det til at passe sammen, hvilket heller ikke er befalet os at gjsre.
40. Saaledes er der ingen Tvivl om, at Gud meget vet og Paa det
Bestemteste, for Verden blev til, har forudseet og endnu ved, hvilke af dem,
som blive kaldede, stulle tro eller ikke tro, fremdeles: hvilke af de Om
vendte stulle blive bestandige, hvilke ikke, hvilke efter Faldet stulle vende
tilbage igjen, hvilke stulle falde i Forhcerdelfe. Saa er ogfaa Tallet, hvor
mange der stal vcere vaa begge Sider, Gud uden al Tvivl bevidst og bekjendt.
Men efterdi Gud har forbeholdt fin Visdom denne Hemmelighed og ikke
aabenbaret os Noget derom i Ordet og meget mindre har befalet os, men
snarere alvorlig frabadet os at udforske dette med vore Tanker Rom. 11
saa stulle vi med vore Tanker ikke gjsre Slutninger eller gruble der
over, men holde os til hans aabenbarede Ord. hvortil han henviser os.
41. Saaledes er der heller ingen Tvivl om, at Gud ved og har be
stemt Tid og Time for enhver Enkelts Kaldelfe og Omvendelfe; men efterdi
dette ikke er os aabenbaret, er det os vanlagt altid at holde ved med Ordet,
men overlade Gud Tid og Time Ap. Gj. 1 s^.
42. Det Samme have vi at gjsre, naar vi fe, at Gud giver sit Ord
Pan eet Sted og ikke vaa et andet, borttager det fra eet Sted og lader det
blive Pan et andet. Fremdeles: En bliver forhcerdet, forblindet, given hen
til et forvendt Sind, en Anden, omendstjsnt i samme Skyld, bliver igjen
omvendt o. s. v. I disse og lignende Sporgsmaal soetter Paulus os et
vist Maal, hvor langt vi stulle gaa, nemlig at vi hos en Del stulle erkjende
Guds Dom. Thi det er Syndens velfortjente Straf, naar Gud vaa et
Land eller et Folk straffer sit Ords Foragt saaledes, at det ogsaa gaar ud
over Efterkommerne, faaledes som det er at se vaa Isderne; derved viser
Gud Sine vaa nogle Lande og Personer sit Alvor, hvad vi alle havde vel
fortjent og vare vcerdige til, fordi vi forholde os slet mod Guds Ord og
.ofte svart bedrsve den Hellig-Aand, forat vi skulle leve i Guds Frygt og
pall og hos os, hvem han giver og lader beholde sit Ord, hvem han ikke
forhcerder og forkaster, erkjende og prise Guds Godhed uden og mod vor
Fortjeneste. Thi efterdi vor Natur er fordcervet ved Synden, vcerdig og
skyldig til Guds Vrede og til Fordsmmelsen, saa skylder Gud os hverken
Ord, Aand eller Naade, og naar han giver det af Naade, faa ftsde vi det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:40:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bekjen82/0497.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free