- Project Runeberg -  Den Norsk-lutherske Kirkes Bekjendelsesskrifter /
24

(1884) [MARC] With: Carl Paul Caspari, Gisle Johnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Den augsburgske Konfession - De fornemste Troes-Artikler - 21. Om Helgeners Dyrkelse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

24

Den enogtyvende Artikel.
Om Helgeners Dyrkelse.

Om Helgeners Dyrkelse lære de, at man vistnok
kan ihukomme de Hellige og fremstille deres Liv, forat
vi kunne efterligne deres Tro og gode Gjerninger1),
Enhver efter sit Kald; saaledes kan Keiseren efterligne
Davids Exempel i at føre Krig for at fordrive Tyrken
fra Fædrenelandet, thi de ere begge Kongen Men
Skriften lærer ikke at paakalde de Fellige eller søge
Hjælp hos de Helligez thi den fremfti er Christus alene
som vor Midler, Forsoner, Ypperstepreft og Talsmand
[1 Tim. 2, 5. Rom. s, 34]. Han skal paakaldes, og
han har lovet, at han vil høre vore Bønner, og den
Dyrkelse er ham fremfor Alt velbehagelig, at vi paakalde
ham i al vor Nød; 1 Joh. 2 [1]: »Derfom Nogen
synder, da have vi en Talsmand hos Gud« o. s. v.



Dette er omtrent Summen af den Lære, som hos
os forkyndes. Heraf kan sees, at der i samme Intet
findes, som afviger fra Skriften eller fra den almindelige
Kirke eller fra den romerske Kirke, forsaavidt man kjender
den af Kirkefædrene. Da dette forholder sig saa, fælde
de en umild Dom, som paastaa, at vore Lærere skulde
holdes for Kjættere2). Men Uenighederne ere om visse

l) Efter den tyske Text: »forat vi kunne styrke vor Tro, naar
vi se, hvorledes Naade er dem vederfaren, ogu hvorledes de
ere blevne hjulpne ved Tro, og at vi derhos nne tage Ex-
empel af deres gode Gjerninger«. .
Efter den tyske Text: »Dette er omtrent Summen af den
Lære, som er prædiket og lært i vore Kirker Samvittighederne
til ret, riftelig Undervisning og Trøst samt de Troende til
Fremvækt, ligesom vi ogsaa ligeoverfor Gud nødig vilde
sætte voregen Sjæl og Samvittighed i høieste og største Fare
ved at misbruge det guddommelige Navn og Ord eller lade
vore Børn og Efterkommere arve en anden Lære end den,
der stemmer med det rene guddommelige Ord og christelig
Sandhed. Da nu denne Lære er klart grundet i den helli e
Skrift og derhos, saavidt man kan skjønne af Fædrenes Skri ·
ter, heller ikke strider mod den almindeli e christelige Kirke,
end ikke mod den romerske, saa mene vi og aa, at vore Mod-

O
»


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:40:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bekjen84/0038.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free