Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Den augsburgske Konfession - De Artikler, i hvilke de afskaffede Misbrug opregnes - 24. Om Messen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30
stor Trøst det bringer de ængstede·Samvittigheder, forat
de kunne lære at sætte sin Lid til Gud og af ham vente
og begjære alt Godt. Denne Gudsdyrkelse behager Gud;
en saadan Brug af Sakramentet nærer det fromme Sinde-
lag mod Gud. Derfor synes Messen ikke at blive holdt
med større Andagt hos vore Modstandere, end hos os.
3. Men det er vitterligt, at alle retsindige Mænd
længe have ført almindelig og hojrostet Klage ogsaa der-
over, at man skammeligen har vanhelliget Mesbsen ved
at anvende den til Vindin . Thi det er ikke u ekjendt,
hvorledes denne Uskik er vidt udbredt i alle Kirker, hvad
det er for Folk, som holde Messe alene for Løn o Be-
taling, hvor mange der er, som holde den tvertimod ikke-
lovens Forbud Men Paulus truer haardeligen dem,
som uværdeligen omgaaes med Sakramentet, idet han
siger: »Hvo som æder dette Brød eller drikker Herrens
Kalk uværdeligen, han er skyldig i Herrens Legeme og
Blod« sl Kor. 11, 27]. Efterat Presterne derfor hos
os ere blevne paamindede om denne Synd, ere de stille
Messer1) hos os ophørte, saasom der næsten ingen stille
Messer bleve holdte uden sor Vindings Skyld.
4. Biskoperne have heller ikke været uvidende om
disse Misbrug, og havde de rettet dem itide, skulde der
nu have været mindre Splid. Fordum havde de ved at
se gjennem Fingre ladet mange Misbrug indsnigesig i
Kirken. Nu begynde de sent nok at klage over Kirkens
Nod, da dog den nærværende Forvirring ingen anden
Anledning har havt, end netop hine Misbrug, som vare
saa aabenbare, at de ikke længer kunde taales. Der har
rejst sig store Tvistigheder om Messen, om Sakramentet
Maaske nu Verden straffes for den langvarige Vanhelligelse
af Messerne, som de, der baade kunde og burde have
raadet Bod derpaa, i saa mange Aarhundreder have taalt
i Kirkerne. Thi der staar skrevet i de ti Bud: »Hvo
som tager Guds Navn sorfængeligt, skal ikke blive ustraf-
fet« [2 Mos. 20. 7]. Men fra Verdens Begyndelse af
l) »Stille Messe« eller »privat Messe« kaldes i den romerske
Kirke den Messe, hvorved ingen Uddeling af Nadverden finder
Sted, men Presten kun indvier Brødet o Vinen o ofrer
Christi Legeme og Blod til Forsoning for evendes e er Do-
des Synder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
