- Project Runeberg -  Den Norsk-lutherske Kirkes Bekjendelsesskrifter /
39

(1884) [MARC] With: Carl Paul Caspari, Gisle Johnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Den augsburgske Konfession - De Artikler, i hvilke de afskaffede Misbrug opregnes - 27. Om Mukeløfter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.





39

Løfterne endnu tilføiet man e andre Vedtægter. Og
disse Baand bleve tvertimod Kirkelovene paalagte Mange,
førend de havde opnaaet den rette Alder. Mange kom
ind i dette Slags Liv uden at vide, hvad de dermed
forde, idet de, om de end havde Alderen, dog manglede
lForstand til at bedømme sine. egne Kræfter. De, som
da saaledes vare besnærede, bleve tvungne til at blive,
endog da, naar de ifølge Kirkelovene kunde blive be-
friede. Og dette hændte endog oftere i Nonneklostrene,
end i Munkeklostrene, endskjønt man burde have vist
større Skaanfomhed mod det svagere Kjøn Denne Haard-
hed mishagede mange retsindige Mænd før denne Tid,
idet de aa, hvorledes unge Piger og Drenge bleve
stuknei loster blot for at faa Livsopholdz de saa,
hvilke ulykkelige Følger denne Fremgangsmaade havde,
hvilke Forargelser den afstedkom, hvilke Snarer den
agde for Samvittighedernez de klagede over, at Kirke-
lovenes Myndighed i en saa yderst betænkelig Sag blev
aldeles overseet og tilsidesat.

2. Til disse Onder kom ogsaa en Anskuelse om hine
Løfter, som man ved, fordum har mishaget endog de
forstandigere blandt Munkene selv. Man lærte nemlig,
at Løfterne vare at agte lige med Daabenz man lærte,
at man ved dette Slags Liv fortjente Syndsforladelse
og Retfærdighed for Gud. Ja man tillagde Munkelivet
ikke alene at kunne fortjene Retfærdighed for Gud, men
endog meget Mere, efterdi man derved iagttog ikke alene
Budene, men ogsaa de evangeliske Raad l).

3. Paa den Maade fik man Folk til at tro, at
Munkelgftet var bedre end Daaben, at Munkelivet
var mere fortjenstligt, end Øvrighedspersoners, Presters
og Lignendes Liv, hvilke toge vare paa sit Kald efter ’
Guds Anordninger uden selvgjort Gudstjeneste Intet
af dette kan negtesz thi det staar i deres egne Skrifter.

4. Hvorledes gik det siden til i Klostrene? For-
dum vare de Skoler, hvor man nndervistes i den hellige



1) Foruden Lovens Bud, som Alle skulle holde, gives der efter
den romerske Lære ogsaa ,,evangelifke Raad-C der kun ere be-
stemte for dem, som ville opnaa en hgjere Fuldkommenhed,
end den af Loven krævede3 hertil hører da navnlig de tre
Munkelofter, den frivillige Armod, Kydskhed og Lydighed

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:40:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bekjen84/0053.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free