Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om nogle saakaldte spiritistiske fænomener. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
havde det nyes og mirakuløses tiltrækning, gav det «aandelige
»-en sanselig form og lod det aabenbare sig ganske krast for
sanserne. Man havde da her en religion, hvilende ikke paa en gammel!,
aabenbaring, men paa nye aabenbaringen som vistnok oftere
kunde være meget trivielle, men dog havde det fortrin, at man
kunde skaffe sig dem selv — ifald man var et «medium» — eller
ialfald gjennem mere eller mindre nærstaaende personer. .Retningen,,
der kalder sig selv for «fremtidens religion», skal, efter hvad der
siges, nu, da ikke mere end 46 aar er forløbne siden hin spæde
begyndelse i familien Fox, tælle tilhængere i millionvis-, ved en.
almindelig spiritistkongres, der i september 1889 holdtes i Paris,,
og hvor de forskjellige sp’iritistsamfund var repræsenterede,
fremmødte 40 tusinde mennesker, der saaledes viste sin interesse for
sagen, om de kanske ikke alle var erklærede tilhængere af denr
og 88 spiritistiske tidsskrifter var repræsenterede der.
Ogsaa til os er spiritismen naaet frem i de senere aar; vi
har baade spiritistiske foreninger, der afholder séancer af forskjellig
art for sine medlemmer, og vi har en spiritistisk literatur, dels original,,
dels oversættelser. Som helhed taget maa vi vistnok desværre antage,
at vi oppe i denne vor afkrog af verden er lidet forberedte til at
modtage denne gjæst; vor kritiske evne er for lidet udviklet. Dette
kommer vel af flere grunde — tildels vel af, at vor kritiske
sanser bleven svækket gjennem partivæsen med alt det føleri og al
den intolerance, der ledsager dette, men vel især af, at det fag,,
der skulde lægge grundvolden for et fornuftigt forhold overfor de
sjælelige strømninger, psychologien, hos os er langt mindre dyrket
end i de store kulturlande, ja næsten udyrket. Hos os er
videnskaben om sjælelivet ikke et gjennemgaaende led i den almindelige
dannelse: vore studenter maa nøie sig med en liden indledning til
dette studium i sit første studieaar, det kræves ikke ved nogen
embedseksamen, hverken af de ’vordende prester eller af lærerne, af
lægerne eller af juristerne, ja det er ikke engang valgfrit fag ved
nogen embedseksamen; hvad dette vil sige i vor travle, materielle,
eksamens-regjerte tid, behøver ikke at udvikles; der oprettes frisk
væk nye skoler for voksne, hvor man har rum for snart sagt alle
mulige fag, kun ikke for den specielle lærdom angaaende mennesket
selv. Dette paa samme tid som psychologien i senere aar har
taget et ekstra opsving, specielt gjennem sine eksperimentelle
methoder, og saaledes ogsaa præsteret resultater af betydning for det.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
