Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om nogle saakaldte spiritistiske fænomener. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 8 —
indrømmer, at materialisationen ikke er spiritismens hovedstøtte-.
Denne skal ligge i «identitetsbeviset», d. v. s. i at de tanker, der
aabenbarer sig gjennem et mediums tale, skrift eller handling, viser
sig ikke at kunne konme fra nogen anden end en afdød person.
Yi vises altsaa hen til fænomener, hvorved det sjælelige spiller
hovedrollen.
Netop over disse sjælelige fænomener er der i de senere aar
faldt meget lys gjennem forenet arbeide af mange psychologer.
Her-maa først nævnes medlemmerne af det engelske selskab for
«Psy-chical Researsch». Dette selskab, der senere har faaet efterlignere
i andre lande, stiftedes i 1882 i den hensigt at undersøge
især-deleshed de lidet kjendte fænomener inden »sjælelivet; det har i den
forløbne tid udfoldet en storartet virksomhed, og især dets mere
betydelige psychologer som mr. Gurney, mr. Myers, mr. Hodgson,
prof. Sidgwick o. a. liar i selskabets «Proceedings» nedlagt en række
detaillerede undersøgelser, ikke mindst af de fænomener, der har
været kaldte «spiritistiske», baade af de «fysiske» og af de
«psy-chiske». Paa fastlandet har videnskabsmænd som franskmændene
Richet, Binet og brødrene Janet leveret betydelige bidrag til
forstaaelsen af disse særsyn. Isærdeleshed fortjener kanske at
fremhæves professor Pierre Janets klassiske arbeide om det automatiske
sjæleliv («L’automatisme Psychologique», Paris 1889).
De «spiritistiske» fænomener, hvorved det sjælelige træder i
forgrunden, er dels eiendommelige forestillinger, dels eiendommelige
handlinger. De første er altsaa især hallucinationer, d. v. s.
bestaar i, at man ser eller hører (sanser) noget, hvortil der ingen
materiel grund findes udenfor en selv, og især saadanne visioner,
hvori man selv faar vide noget (t. eks. et dødsfald), som sker
samtidig eller bagefter eller er skeet, uden at man har de
almindelige mellemled. Mere blege forestillinger, abstrakte tanker kan.
træde istedetfor de levende sansebilleder og stundom bringe
merkelige oplysninger ligesom disse. For at bringe lys i disse
fænomener har det engelske selskab taget initiativet til en statistik
over hallucinationer; denne er bleven opgjort for tusinder af
mennesker i forskjellige europæiske lande og i Amerika, og det har
derigjennem vist sig, at hallucinationer for en enkelt gangs
vedkommende ikke er noget ganske usedvanligt endog hos sunde
mennesker, og at nogle procent af dem stemmer med virkelige ukjendte
fakta, nærmest saadanne, der foregaar i nogen afstand. Der blev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
