Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 22 —
Vedkommende hjernedel er da endnu udygtig1, glemsom, ialfald
uøvet; ved gjentagelse bliver ofte indholdet bedre. Mr. Myers har
træffende sammenlignet denne ufuldkomne skrift med de personers,
der lider af «agrafi»; disse er ikke istand til at finde
skrifttegnene undtagen kanske for endel løsrevne bogstaver eller ord
(Proceedings Bd. 3). Vi ved, at smaa børn morer sig med at
raabe saadanne lyd: ba ba ba . . ., og at vi selv i drømme
stundom ikke har bedre smag. Til andre tider indeholder det
præsterede en sammenblanding af skrift og tegning, noget i lighed
med, hvad man træffer hos børn og enkelte barnlige folkeslag
(Proc."s Bd. 5, pag. 533 flg ). Men skriften kan ogsaa ræsonnere
forstandig; ofte dreier det sig dog kun om trivielle, vel kjendte fakta
eller lignende sandheder. Der filosoferes oftere, men jevnlig paa
en slags vandig populær manér, der ikke stikker meget dybt, men
giver en stadfæstelse af de spiritistiske theorier, der jo er mediernes,
egne theorier eller i hvert fald kjendte gjennem tidsstrømningerne.
Der tales oftere om løgne hos aanderne (kfr. ovenfor om de
aander, der skriver falske navne), og overhovedet om en vis lavere
moral, der aabenbarer sig i de spiritistiske tilstande; naar man
begynder at sætte sig i forbindelse med aandeverdenen, støder man
lettest paa de lavere aander, siger spiritisterne. Det er, kunde
man tro, «lavere aander» af denne sort, der har meddelt sig til
Arne Garborgs ven i de interessante forsøg, hvorom han har
fortalt i «Samtiden», — hvis der ikke gaves en psychologisk
forklaring, hvorpaa forfatteren selv, forekommer det mig, har givet
en heldig prøve. Ogsaa i vore drømme har vi jo almindelig en
tarvelig moral. Naar haanden, der har skrevet paa papiret eller
hvilet paa psychografen eller planchetten, bliver træt, begynder
den ofte at gjentage sig selv og især at bande, skrive «djævelen»
o. s. v. Mr. Myers fremhæver træffende, at dette jo er en parallel
til, hvad udannede personer gjør, naar de er trætte — da vender
de tilbage til de udtryk, der er dem de mest fortrolige, d. v. s.,
til interjektionerne; for mange mennesker bestaar jo disse væsentlig
i banden, og for de mennesker, der ikke er vant til at bande, betegner
dog hine slette udtryk en sterk affekt, og i den automatiske
tilstand synker man ned til et lavere trin; han finder ogsaa en
parallel i de «afasiskes» tale: disse personer, for hvem ordene
svinder bort, beholder længst interjektionerne.
Til andre tider bærer den automatiske skrift et mere elsk-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
