Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
er godt og fredelig og jeg kan se bedstemors
hænder, naar hun samlet de visne roserne —.“
Og der gaar som ekko av bedstefar skippers
ord i Marcus mens han snakker til mig om livet
som det leves lykkeligst — uten spørsmaal og
uten svar, ved siden av veien der andre færdes.
Jeg nikker og vil ikke ødelægge kveldens og
mindernes blidhet for Marcus.
Men naar jeg blir alene tar jeg frem
medaljonen, som jeg bærer — og jeg ser længe paa
bedstemor Arnesens ansigt, det lille fine
koneansigtet som staar i en sirlig ramme flettet av lyst
og falmet haar. Og hemmelig og for mig selv
tænker jeg: hun har savnet — det er i hendes
øine! I syvogtyve aar har hun levd her i denne
blikstille haven og faat roser til at blomstre
rikelig — men henover bedstefars hode er det gaat
et tog av tanker, som han aldrig løftet øinene og
saa ...
Jeg husker hendes stemme, klangen i hendes
myke danske stemme naar hun sang de danske
sangene — hvor alt blev sørgelig derinde paa
„salen“ hvor hun sat og sang — og hvor
bedrøvelsen var mig uimotstaaelig og ett med
bedstemor selv!
Og jeg sier godnat til Marcus, som sitter over
sine bøker — jeg tar Marcus om halsen og
bestyrter ham og kysser ham.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
