Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
har været lite og forsvindende mot det jeg ikke
saa ...
Jeg har altid tænkt mig at det var smerten
som vakte mor til bevissthet om tilværelsen. Den
rent fysiske: fødselssmerten.
Hun led usedvanlig naar hun fødte; i døgn.
Og til Marcus har hun talt om angsten som varte
i uker og maaneder og ikke slap hende før timen
slog —.
Da jeg var kommet til verden vilde hun ikke
se far. Hun taalte ikke at høre hans stemme i
sideværelset. Hun vilde flytte hjem — til
skipperhuset. Og ingen kunde formaa hende til selv
at gi bryst da det fulgte smerte med det første
forsøket.
Hun hadde aldrig før været syk — aldrig
sengeliggende av andre sygdomme end de som
lot sig kurere med hyldeté og varme fotbad —
og hun oprørte sig mot lidelsen som mot en fiende,
en ondskap, en forurettelse —.
Aaret efter mig fik hun Marcus; saa Per som
døde. Og da jeg var otte aar Mette. Hver gang
led hun like meget.
Og jeg tror ikke mor saalænge vi var smaa
glemte os hvad vi hadde voldt hende ... Inderst
i hendes øine laa det gjemt, som en kulde, en
dunkel uvilje — mindet om timerne hun hadde
hadet og trodset og været hjælpeløs. Noget som
ikke lot sig utsone ... Og jeg har set det ta
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
