Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
med armen under hans til visitter i byen — med
nik til hans dom over byens folk. Han har trodd
det til glæden i hans egen stemme, blodet i hans
eget hjerte er blit mindre høimælt og har latt ham
fornemme rigtigere —.
Hvor hun var henne? Hos nogen danske
sange — hos nogen barnlige melodier, hos et
ingenting av musik, som hendes mor hadde
sunget ind i hende — hos en eventyrbog som hun
læste av for os barn før vi fattet andet end lyden
av en klar stemme, som ikke læste flydende — —
hos nye kjoler og gamle rosenbusker og en far,
som røkte petum og snakket om sjøfart, naar
han da snakket og ikke tidde ...
Far forskrev noter til mor. Hun tok Kierulfs
sange; det andre lot hun ligge.
Han gav hende bøker — sine egne kjæreste:
Napoleons felttog, Marryats romaner, Johan
Herman Wessel. „Hestens historie“ og „Jagtens
glæder“. Og han læste P. P.s „Tordenskjold“
høit for hende vinterkvelderne.
Far i gyngestolen — med lyset fra
hængelampen om hodet, sterkest der haaret var
tyndest —. Mor og vi andre ved mors ovale bord,
og midt i højtlæsningen utbrud som: „Det var
gut for sin hat, Mia — pinedø“ — og et blik
over lorgnetten til mor. Og altid som resultat
av det, han saa: „Nu kommer der straks et
avsnit, Mia — saa slutter vi!“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
