Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
en mor gi bryst — for bevægelse jeg kom i!
Jeg vilde ha forklaring — av mor, av barnepiken.
Da jeg hadde faat den, da jeg visste at det
var mat til barnet, morens egen, da knappet jeg
kjolen op og trykket Lises krushode til brystet
i het glæde —. Og — endnu i dette øieblik
føler jeg lykke ved at tænke paa at buskene i
haven værget mig, at Marcus ikke utleverte mig
— at ikke noget voksent smil fik mig til at
rødme over det, som var like naturlig for mig
som at spurven matet ungerne sine i takrenden.
Marcus og jeg kjørte med alt vort i sporet av
det, Roum oplevet. Som barn gjør.
Der hadde været selskap — vi dækket bord
med vort husgeraad og mors nye kjole slæpte
efter mig i mors gamle sjal og i mit hjerte sat
mors glæde over den nye dragten, som hun
kvelden i forveien hadde vist sig i for os, som i et
syn. — Der hadde været en strid med piken
Stina og vi overførte hende straf i et vedtræs
lignelse. — Vi fik en liten bror, som døde. Da
begravet vi dukken Fredrikke i havens midtbed
gik arm i arm til graven og læste vor aftenbøn
over den og graat bitterlig.
Marcus var far.
Og i de sidste av lekens aar blev Marcus en
vigtigere person end før. Jeg overvældet ham
med ømhet — heftige ryk av omfavnelser,
arm-i-arm vandringer, bespisninger av eplekart.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
